Zions Vises Protokoller

Bogen - som den her foreligger, er kun et Uddrag af den russiske Udgaves 4. Oplag. S. Nilus fik, som. omtalt, Manuskriptet. allerede i 1901, lste oplag kom i 1902 under Navnet "Det store i det ringe"; sidste Oplag kom i Rusland kort før Revolutionens Udbrud og udlsolgtes da paa et Par Dage, hvorefter der blev budt fabelagtige Summer - lige op til 1500 Rubler - for eet Eksemplar.

Bogen er siden da kommet rundt i Verden paa svensk, fransk, tysk og engelsk, og er bogstavelig talt revet væk i Oplag efter Oplag - trods Bladenes "enstemmige" Tavshed.

Denne Tavshed vil ikke forundre nu, da Publikum - herhjemme som i Udlandet - ved, og til Overflod kan faa denne viden bekræftet ved Læsning af Pragertalen og Protokollerne, at samtlige Blade - med ganske enkelte Undtagelser - er jødekøbte, jødeholdte og derfor jødevenlige. Publikum er som bekendt ikke jødevenligt - længere, hverken herhjemme eller andetsteds.

Vi aftrykker her en Artikkel som mirabile dictu (underligt at sige) har staaet i det store, ansete, engelske Blad "Times" for 8. Maj 1920.

At "Times", der i Saxlunds udmærkede og vel underrettede bog: " Jøde og Gojim" nævnes som et afgjort Jødeblad, -har været nødt til at optage Artiklen, har sikkert haft sine meget tvingende Grunde.- Artiklen skyldes utvivlsomt en af Englands mest fremragende og formaaende Mænd..

Det er interessant at se, hvorledes Forfatteren, - der i Midten, i Kernen af Artiklen ikke lader Læseren i Tvivl om sin Mening og Dom over Protokollerne, - hvorledes han baade i Indledningen og Slutningen, ved en fingeret Forargelge over, at en saadan Bog, hvis den kun er en ondskabsfuld, løgnagtig Bagvaskelse af Israel, faar Lov at passere uomtalt, forsøger at lokke Jøderne frem fra deres Smuthuller til en aaben Drøftelse og indgaaende Behandling af Bogen.

Denne Pressens - eller sandt sagt Jødernes talende Tavshed om Protokollerne - er i sig selv det mest fældende Vidnesbyrd om deres Skyld. Thi hvis Protokollerne er usande, vilde noget da have været rimeligere og naturligere, end at Jøderne, alle som een, mødte frem og forsvarede deres af Protokollerne ganske tilsølede og tilintetgjorte "Ære".

Men - tværtimod - Jøderne har været tavse om Billeder med tekst: 1)HAASE taler. og 2): SCHEIDEMANN taler.

denne Sag i 18 Aar - siger og skriver atten lange Aar! Er det ikke mærkeligt?

Giver det ikke En noget at tænke paa?

Og er det ikke ogsaa et næsten overbevisende Faktum, at medens Bogen i Rusland under Zardømmets ikke alt for Liberale Regime fik Lov at passere lige fra 1902, saa er der nu under Jøderegimentet Dødsstraf for at eje Bogen? -

Hvordan mon det var gaaet Bogen herhjemme under en Zahle-Brandes-Rode-Regering? -

" Den jødiske Fare."

Et opsigtvækkende Stridsskrift.

(Fra vor Korrespondent.)

Times har endnu ikke omtalt denne mærkelige lille Bog, hvis Udbredelse imidlertid stadig er voksende, og hvis Indhold kan forekomme et tænkende Publikum foruroligende. Aldrig før er en Race og et Trossamfund blevet beskyldt for en uhyggeligere Sammensværgelse.*) Vi i dette Land, som lever i god Forstaaelse med mangfoldige Repræsentanter for Jødedommen, har Grund til at forlange, at den offentlige Kritik skal tage. sig af denne jødiske Bussemand og gøre det af med den eller henvise den til det Sted, hvor den Slags ondskabsfuld Litteratur hører hjemme.

Til Trods for den paatrængende Nødvendighed af en upartisk og udtømmende Kritik, har denne Pjece faaet lov til at Passere næsten uantastet. Ganske vist for-

[* Alle Fremhævelser af mig, O.A.]

kyndte den jødiske Presse, at den antisemitiske Tendens i "Den jødiske Fare" vilde blive paavist. Men bortset fra en utilfredsstillende Artikel- i et Nummer for 5. Marts af " Jewish Guardian" og fra et næsten lige saa utilfredsstillende Indlæg i " Nation" for 27. Marts har denne Paavisning endnu ikke fundet Sted.*) Artiklen i " Jewish Guardian" er utilfredsstillende, fordi den især beskæftiger sig med Stridsskriftets Forfatters personlige Egenskaber, med den russiske reaktionære Propaganda og det hemmelige russiske Politi. Den berører ikke det fundamentale Spørgsmaal i "de lærde Ældste fra Zions Protokoller". Den blot russiske Side ved Bogen og dens glødende Rettroenhed er ikke dens mest interessante Egenskab. Dens Forfatter, Professor S. Nilus, som var en underordnet Embedsmand i Departementet for fremmede Religioner i Moskva, havde uden Tvivl Adgang til mange Arkiver og Offentliggjorte Dokumenter. Paa den anden Side vil det verdensomspændende Maal, der sættes i "Protokollerne", som han har indføjet i sin Bog "Den jødiske Fare", der nu er oversat til Engelsk, ikke undlade at interessere og vække til Eftertanke.

Hvad er da Programpunkterne i disse "Protokoller", som engelske Læsere, af Mangel paa kompetent Vejledning selv maa bakse med?

De er kortelig følgende:

1) Der er og har i Aarhundreder været en hemmelig international politisk Organisation af Jøder.

2) Aanden i denne Organisation viser sig at være et uudslukkeligt nedarvet Had til den kristne Verden og en titanisk Stræben efter et Verdensherredømme.

3) Det Maal, som ubøjeligt forfølges gennem Aarhundrederne, er Tilintetgørelsen af de kristne nationale Sta-

[* Sikkert af gode Grunde., 0.A].

ter og deres Afløsning af et internationalt jødisk Herredømme.

4) Den Metode, som skal anvendes, først for at svække og senere for at ødelægge de eksisterende politiske Samfund, er Udbredelse af opløsende politiske Idéer af omhyggelig beregnet, progressivt nedbrydende Indhold, fra Liberalisme til Radikalisme, fra Socialisme til Kommunisme, kulminerende i Anarki som en reduktio ad absurdum af Lighedsprincipper. Imidlertid forbliver Jødedommen uanfægtet af disse opløsende Idéer. "Vi prædiker Liberalisme for Ikke-Jøder, men samtidig holder vi vor egen Nation i fuldkommen Underkastelse." I dette Verdensanarkis Sump, som Svar paa. det fortvivlede Raab fra den vildførte Menneskehed, skal "Kongen af Davids Sæd"s strenge, konsekvente, kloge, ubarmhjertige Herredømme opstaa.

5) Politiske Dogmer, udklækkede af det kristne Evropa, demokratisk Politik og Statsmandsstyre er alle lige foragtelige for Zions Ældste. For dem er Statsstyre en ophøjet hemmelig Kunst, som kun kan tilegnes gennem nedarvet Træning af nogle faa udvalgte. Politiske Problemer skal ikke forstaas af almindelige Mennesker; de kan kun fattes af Herskere, hvis Slægt har regeret gennem Aarhundreder.

6) "For denne Opfattelse af Statsstyre er Masserne foragteligt Kvæg, og Ikke-Jødernes politiske Førere, Opkomlinger fra Massernes Midte, er lige saa uvidende i Politik. De er Marionetter, trukket af de Ældstes usynlige Hænder, for det meste fordærvede, altid uduelige, let lokkede eller bestukne til Underkastelse, og uden selv at vide det fremmer de Virkeliggørelsen af det jødiske Herredømme".

7) Pressen, Teatret, Børsen, Videnskaben,- ja selve Loven er i de Hænder, der besidder alt Guldet, ligesaa man-

ge Redskaber til Fremme af Lasten hos de Voksne, Demoralisationen af de Unge og villet Forvirring og Forvildelse i den offentlige Mening med det endelige Mal at afløse den kristne Kulturs ideelle Stræben hos ikkejøderne med Pengemoral og materialistisk Skepsis eller kynisk Nydelsessyge."

Dette er de vigtigste Principper i "Protokollerne". De er ikke helt nye og findes spredt i den antisemitisme Litteratur. Den sammentrængte Form, som de her fremstilles i, giver dem en ny og uhyggelig Betydning. Visse Enkeltheder i det jødiske Program udviser en uhyggelig Lighed med Situationer og Begivenheder, der nu udvikler sig for vore Øjne. 2den Udgave af Professor Nilus´ Bog blev sikkert udgivet i Rusland i 1905.*) Kopien af Originalen i Britisk Museum bærer Aarstallet 10. August 1906. Saaledes faar nogle af Udtalelserne Karakter af Profetier, der er gaaet i Opfyldelse, med mindre man vil forklare denne Forudviden hos de Ældste ved at antage, at de i Virkeligheden er de skjulte Anstiftere af disse Begivenheder. Når man læser (Side 8), at det er nødvendigt for vore Planer, at Krige ikke maa afstedkomme territoriale Forandringer, bliver man mindet om Raabet: Fred uden Landafstaaelse, der opløftedes af alle de radikale Partier i Verden og i Særdeleshed i det revolutionære Rusland. Endvidere: "Vi vil skabe en universel økonomisk Krise ved alle tænkelige Underhaandsmidler og ved Hjælp af det Guld, som altsammen er i vore Hænder. Samtidig vil vi kaste uhyre Mængder af Arbejdere i Evropa paa Gaden. Vi vil forhøje Arbejdslønnen, hvilket ikke vil hjælpe Arbejderne, fordi vi samtidig vil forhøje Priserne paa de vigtigste Livsfornødenheder. Det er af væsentlig Interesse for os at berøve Aristokratiet deres Jordbesiddelse. For at naa denne Hensigt, er det den

[* lste Udgave kom i Rusland allerede 1902., O.A..]

bedste Fremgangsmaade at presse Afgifter og Skatter op."

Man kan heller ikke undlade at genkende Sovjet Rusland i det følgende:

,,Under vort Verdensherredømme opnaas de bedste Resultater ved Vold og Indgydelse af Frygt. Vi maa Iære at konfiskere Ejendom uden Tøven, hvis vi herigennem kan styrke vor Magt og fremtvinge Underkastelse. Vor Stat har, idet den forfølger den fredelige Erobrings Vej, Ret til at erstatte Krigens Rædsler med mindre iøjnefaldende, men mere virkningsfulde Henrettelser, som er nødvendige for at opretholde det Rædselsherredømme, der fremtvinger blind Underkastelse. Ved nye Love vil vi regulere vore Undersaatters politiske Liv, som om de var Maskindele. Disse Love vil efterhånden indskrænke al den Frihed, som er givet af Ikke-Jøder. Det er af væsentlig Betydning for os at faa sat igennem, at der foruden os selv i alle Lande kun skal være et uhyre Proletariat. For at demonstrere vor Underkuelse af de ikke-jødiske Regeringer i Evropa vil vi vise vor Magt over en af dem ved Hjælp af Vold og Forbrydelser, d. v. s. ved et Rædselsherredømme. Vort Program vil forlede en Trediedel af Befolkningen til at udspionere de øvrige af ren Pligtfølelse eller gennem Princippet om frivillig Militærtjeneste."

Idet man erindrer, naar dette blev offenliggjort, ser man sytten Aar efter en Regering oprettet i Rusland, i hvilken et stort Procenttal af Lederne er Jøder, hvis modus operandi (Regeringsmaade) følger de her anførte Principper. Vi ser dette, og det forekommer os uhyggeligt. Ulykken er, at alt dette skaber en ukritisk Antisemitisme. At denne er omsiggribende i det østlige Evropa, er et Faktum; at den antisemitiske Propaganda i Frankrig, England og Amerika er stigende, er ogsaa et Faktum. Be-

høver vi og har vi Raad til at føje forøget Racehad til alle vore politiske, sociale og økonomiske Vanskeligheder? I alt Fald burde Problemerne i "Den jødiske Fare" tages op til Behandling.

De er alt for interessante.

De Hypoteser, den fremsætter, er alt for skarpsindige og opsigtsvækkende til, at de ikke skulde interessere vor ikke overlykkelige og ikke overtilfredse offentlighed. Gennemsnitsmennesket synes, at der er noget væsentligt forkert ved den Verden, han lever i; -han vil med Iver gribe efter en "Arbejdshypotese".

Hvad er disse "Protokoller"? Er de autentiske? I saa Tilfælde: Hvilken ondskabsfuld Forsamling udklækkede disse Planer og hoverede over deres Virkeligg ørelse? Er det et Falsum? Hvis det er Tilfældet, hvorfra kommer da denne uhyggelige profetiske Tone, hvis Profetier delvis er gaaet i Opfyldelse og delvis er paa Vej til at gaa i Opfyldelse? Har vi kæmpet i disse tragiske Aar for at tilintetgøre det tyske Verdensherredømmes hemmelige Organisation for kun at opdage under den en anden endnu farligere, fordi den er mere hemmelig?

Har vi ved at anstrenge hver Fiber i vort nationale Legeme undgaaet en pax germania (tysk Fred) kun for at falde ned i en pax judæica (Jødefred)? "Zions Ældste" er, som det fremgaar af "Protokollerne", paa ingen Maade blidere Slavefogeder end Wilhelm den Anden og hans Lakajer vilde være blevet.

Alle disse Spørgsmaal, som sandsynligvis vil paatrænge sig læseren af "Den jødiske Fare", kan. ikke afvises med et Skuldertræk, med mindre man ønsker at støtte den typiske Antisemit og give ham Anledning til at fremsætte sin Yndlingsteori om "den tavse Sammensværgelse". En upartisk Kritik af disse Dokumenter og deres Oprindelse er i høj Grad paakrævet. Denne Oprindelse fremgaar paa ingen Maade klart af den engelske Oversættelse. Det fremgaar ved indre Bevismateriale, at de er skrevet af Jøder for Jøder, eller er fremkomne i Form af Forelæsninger eller Udkast til forelæsninger af Jøder for Jøder. Og er det Tilfældet, under hvilke omstændigheder og i hvilken Hensigt blev de affattede? Eller skal vi afvise hele Sagen uden Undersøgelse og lade den Indflydelse, en saadan bog kan faa, uantastet?"

Inden jeg fortsætter med Fremsættelsen af de uomstødelige Kendsgerninger, der afgiver fældende Bevis for Jødernes Skyld i Verdensforvirringen, vil jeg. klargøre Spørgsmaalet: Antisemitisme.

Det er nødvendigt, fordi Spørgsmålet af Bladene, altsaa Jøderne, er ganske forvrøvlet og gjort meningsløst, - derfor vil mange Mennesker, hvis de ikke fra første Øjeblik har Hjernen klar, uvilkaarlig lade sig lede af deres Følelser og raabe paa Antisemitisme.

Der er derfor een Ting, jeg beder Dem om:

Hold Deres Hjerne ganske neutral. Lad ikke Deres Følelser tage Magten over Deres Forstand!

Brug Deres Forstand til at tænke roligt og klart. Det skal være Deres Forstand og den alene, som med uomstødelige kendsgerninger siger Dem, hvad der er Sandhed i denne Sag. -

I denne Sag vil nemlig en fejlagtig Dom blive saa skæbnesvanger, at den vil komme til at koste Tusinder og atter Tusinder af Mennesker - maaske Dem selv -livet.

En fejlagtig Dom vil i ethvert tilfælde bringe Dem og Deres Familie til Tiggerstaven.

En fejlagtig Dom vil bringe et Voldsregimente og en Tvang, der udsletter al virkelig Frihed, alt Frisind, Valgret, Trykkefrihed osv., osv. Hold alt dette præsent (nærværende) i Deres Hjerne, hav det liggende som en aarvaagen Vogter i Deres Underbevidsthed, medens De gennemtænker Spørgsmaalet: Antisemitisme.

Hvad er Antisemitisme?

Antisemitisme er: uden Grund at hade eller afsky alle Jøder, fordi de er Jøder.

Men - hvis De hader eller afskyr en Jøde, ikke fordi han er Jøde, men fordi han har opført sig gement og forbryderisk, saa er det ikke Antisemitisme. Det er en fuldtud berettiget menneskelig Følelse, som De ikke skal lade Dem skræmme fra hverken privat eller af Presse - d.v.s. Jødeskrålet. Det er i hvert Fald en Følelse, som ingen vilde antaste Dem for, hvis den gjaldt en Kristen Forbryder!!!

Naar De har læst denne Bog, vil De vide, at den jødiske Race i Aarhundreder har planlagt og nu er i .fuld Gang med at udføre en forbryderisk Sammensværgelse.

Og Jøderne er saa meget mere forbryderiske og foragtelige, fordi de har sammensvoret sig og udført Planen under Venskabs Maske. Medens de tog vort Gæstevenskab og de Goder og Fordele, vore Samfund bød dem, har de udsuget os og hemmeligt paa alle Maader søgt at undergrave og ødelægge os.

De vil vide, at Jøderacens Ledere og med dem uhyre mange af de fremtrædende Jøder er bevidste, snedige og gemene Forbrydere mod os, mod vore Samfund og alt, hvad vi agter og ærer.

Nuvel, naar vi ved de er Forbrydere, maa vi ogsaa behandle dem som Forbrydere.

Hvad gør vi med Forbrydere her til Lands, de Kristne vel at mærke?

Vi sørger for med passende Forholdsregler at forhindre dem i at begaa flere Forbrydelser end dem, de allerede har begaaet.

Og vi taler ikke det komplette Nonsens ved at benævne disse Forholdsregler som: Antimorderisme, Antibedragerisme o.l.

Bliv derfor ved med at bruge Deres sunde Forstand, og lad denne ikke forvirres af, at De kender nogle muligt elskværdige Jøder og Jødinder, eller af, at De eller Deres nære Familie er giftet ind i Jøderacen.

Disse Bekendtskaber rokker nemlig ikke ved Protokollernes Sandhed eller ved deres Betydning.

Hvis De kender en elskværdig kristen Herre eller Dame, der er i Familie med en Rovmorder eller en Bedrager, saa beklager De Familien men fastholder Kravet om, at Forbryderne skal straffes. De mener ikke, at Forbryderen, paa Grund af Bekendtskabet med den elskværdige Familie, skal gaa ustraffet og frit om i Samfundet i Besiddelse af alle sine Borgerrettigheder.

Det mener De ikke, fordi det er noget Vrøvl.

Når De er blevet overhevist om, at Jødernes Ledere og uhyggeligt overvældende mange af Racens øvrige Medlemmer er Verdensforbrydere, - og det vil De være overbevist om, naar De har læst denne Bog. Da vil De ogsaa kunne indse at Racen - netop paa Grund af sine udprægede Raceegenskaber maa uskadeliggøres - neutraliseres. De beklager Familien, men fastholder Kravet om, at Forbryderne skal straffes. De mener ikke, at disse, af Hensyn til den elskværdige Familie, skal vedblive at gaa ustraffet og frit om i Samfundet i Besiddelse af alle sine Borgerrettigheder.

Det mener De ikke, fordi det er noget Vrøvl.

Man skal - og man er i Færd med Verden over at kende Jøden, som han er, og ikke saaledes, som vi tror, føler, eller mener, at han er.

Dette er vi ganske godt paa Vej til herhjemme, som ogsaa adskillige Steder i Udlandet. - Det er jo ganske betegnende, at man her i Landet i det sidste halve Aar

Side16.

ikke har kunnet tale med et Menneske - ligegyldigt til hvilken Klasse han hørte - uden at de alle som een kommer med Udtalelser mod Jøderne og deres Forsøg paa Tvangsregimente. - Dette i Danmark, der før har været særdeles jødevenligt. Piben har nu ved det nærmere Bekendtskab med Racen - dette Bekendtskab, der har været meget belærende - faaet en ganske anden Lyd.

Det danske Folk er ikke jødevenligt længere. De andre europæiske Lande er det endnu mindre. -

Og det Morsomme er, at man forbavses ikke over, at vore Blade ikke har mærket eller omtalt dette Faktum! Man noterer sig det som et Bevis paa sine Meningers Rigtighed, og beholder og udvider denne sin private, danske Mening paa Trods af Pressen, d.v.s. Jøderne.

Jeg er ikke i Tvivl. om at Læsningen af Protokollerne, Dokumentet og Pragertalen vil bestyrke denne den private-offentlige danske mening.

Endnu en Gang vil jeg bede Dem - medtagende Deres gode, sunde Fornuft og forhaabentlig ligesaa gode og sunde Logik - grundigt og logisk at overveje følgende. Beviser paa Protokollernes Ægthed.

1ste Faktum.

Bogen kom i Rusland for 18 Aar siden. Alt, hvad der er sket i Verden siden da, er planlagt i Bogen, og der fortælles, hvorledes det skal sættes i Scene. Det er sat i Scene - saaledes som planlagt, og de stadige Arbejderuroligheder Verden over fortæller, at Jøderne stadig arbejder paa vor Kulturs Undergang.

2det Faktum.

Bogen er saavidt muligt tiet ihjel af Pressen - der var ude af Stand til at modsige dens alt for tydelige Paastande.

Ikke een Jøde har i de 18 Aar forsøgt at gendrive Bogen reelt og sagligt. - I Stedet for, har Jøderne i alle Lande forsøgt at opkøbe Bogen - uden Held.

3dje Faktum.

Overalt i de Lande, hvor Regeringerne er Styrtede, vrimler det med Jøder.*)

I Bayern blev Jøderne Eisner Præsident, Jaffe Finansminister, Brentano fik Overopsyn med Bayerns Handel, Industri og Haandværk.-

I Sachsens Regering er Jøderne Lipinsky, Geyer og Schwarz virksomme.

I Østrig er Statssekretæren for udenrigske Anliggender Jøden Bauer. I Presseafdelingen arbejder Jøderne Brügel, Pohl og Bach.

I Berlin spillede Jøderne Haase og Landsberg Hovedrollerne i 6 Mands Kabinettet, som skulle erstatte Rigskansleren.

I Udenrigsministeriet sidder Haase og hjælpes af Jøden Kautsky, der er Czeker og i Nov.1918 ikke var Rigstysker.

Den tyske Krigsminister assisteres af Jøderne Cohn og Herzfeld.

Rigsfinansminister er Jøden Schiffer med Jøden Bernstein som Tilforordnet

Statssekretæren for indenrigske Anliggender hedder Preuss og er sikkert Medlem af den jødiske Familie Preuss.

Krigsernæringsembedet var besat med Jøden Würm.

Prøjsen har et Rigskabinet paa 6 Medlemmer. Jødelisten ser saaledes ud:

[* Alle disse Personer er fra Novbr. 1919 og fra Maj 1920, muligt, der senere er sket nogle Personskifter. , O.A.]

Justitsmimsteriet ledes af Jøden Rosenfeld.

Finansministeriet ledes af Jøden Simon.

Indenrigsministeriet ledes af Jøden Hirsch.

Den ene af de to Formænd i Centralraadet for Arbejder- og Soldaterraadene er Jøden Cohn.

Ved Rigskonferencen 25. Nov. 1918 var Prøjsen repræsenteret af Jøderne Hirsch, Haase og Herzfeld,

Bayern af Jøden Eisner,

Sachsen af Jøderne Lipinsky og Gradnauer,

Würtemberg af Jøden Heymann,

Baden af Jøden Haas,

Tysk-Østrig af Jøden Hartmann,

Ungarn:- Bevægelsen i Buda-Pest blev ledet af Jøderne Bela Cohn, Samuelly, Josef Pogani, Gariel Schøn og Arpad Kerekes Cohn, Otto Corvin.

4de Faktum.

Desuden havde Jøderne i Tyskland underKrigen før

Sammenbruddet indrettet sig følgende interessante Svikmølle:

Jøden Kommerceraad Wallenstein var:

1) Formand for Kontrolraadet for frigivet Læder, og

2) Formand for Skotøjsindustriens Tilsynsraad.

Men en alsidig Mand kan have mange "Tillidsposter"

og derfor var Hr. Wallenstein ogsaa

3) Præsident i Nævnet for Skotøjspriser og

4) Leder af Rigsnævnet for Skotøjsforsyning.

1) Forretningsfører i nævnte Nævn var derimod Jøden

Dr. Mainzer, en Svoger til Hr. Wallenstein; men dette er sikkert en Tilfældighed!

Dr. Mainzer var nemlig ogsaa

2) Raadgiver ved Rigsnævnet for Skotøjsforsyning og

3) Medlem af Tilsynsraadet for Saalefornyelse.

Hr. Königsberger, som var Ven og Boligkammerat af Hr. Wallenstein, havde derimod mærkeligt nok kun een Bestilling, han var stedfortrædende Forretningsfører for Bedømmelsesnævnet for Skotøjs-Priserne. (Der er nogen , der siger, at de ved at læse dette kommer til at tænke paa Hamborger-Jøden Ballin, Heilbuth o.s.v. Hvorfor mon?)

5te Faktum.

Ved en international Jødekongres, der blev holdt i Lemberg kort før Krigens Udbrud, blev der fremsat en Udtalelse, som klart viser, at Jøderne - af gode Grunde - vidste, hvad der vilde ske i Fremtiden. Denne Udtalelse lyder saaledes:

"Jødedommens Magt vokser stadig. Guldet er næsten helt i Jødernes Hænder, og Guldet er Fremtiden. Naar saaledes de store Ejendomme gaar over paa Jødernes Hænder, vil de Kristne og ganske særligt de kristne Arbejdere skaffe Jøderne uhyre Rigdomme. Vi vil komme i Besiddelse af Pressen, og derved. af den offentlige Mening. Saa vil vi tvinge Proletariatet til Oprør, og vi vil naa at herske paa Jorden, som det blev 1ovet vor Fader Abraham."

Under Henvisning til denne Udtalelse, der blev fremsat som et Program for Jødernes Taktik, istemmer nu en stor Del af den tyske Presse Raabet:

Ud med Jøderne!

Det er dem, der har fremkaldt Krigen!

Det er dem, der er Skyld i vore Ulykker.

6te Faktum.

Næsten alle Lederne af den russiske Revolution er Jøder eller Halvjøder, og de har næsten alle skiftet deres jødiske Navne, nogle af dem har endog tre, f.Eks. Litvinoff, Finkelstein, Wallach.

Hvorfor har det været nødvendigt?

Listen over mange af de Rovmorderjøder, som

har arbejdet i Rusland, findes i "Bevismateriale" bag i Bogen.

7de Faktum.

Dette forties ganske i vore Jødeblade. Og naar hjemvendte Dansk-Russere indsender Artikler om de sande Forhold i Rusland, bliver de enten afviste eller optagne i ganske forvrængede eller misvisende Skikkelser!

Hvorfor maa Sandheden ikke kendes? Er det mon for ikke at varsko os i Tide?

8de Faktum.

Hjemvendte Dansk-Russere, der ikke er Jøder, er fulde af Fortællinger om Jøderenes modbydelige Rovmord og forbryderiske Fremfærd i Rusland. Men som sagt: Bladene tager kun Beretningerne herom i ganske fordrejede Bearbejdelser!

9de Faktum.

I New York begyndte man at blive opmærksom og betænkelig ved det Faktum, at de fem Medlemmer af New Yorks Kommunalbestyrelse, - som blev overlevere til Retten, fordi de var Putschister (Bolcheviker), alle var Jøder, nemlig: Karl Salomon, Ludwig Waldmann, Samuel Orr, August Claessens -og Samuel Witt.

Hvorfor, spurgte man eftertænksomt, er det Jøder og atter Jøder, der volder den Uro?

For Danmarks Vedkommende kunde man nævne en Vrimmel af Kendsgerninger, der taler et tydeligt Jødesprog. Jeg skal indskrænke mig til at pege paa vort afskedigede Ministeriums Tvangsregimente og Generalstrejkepolitik i "Frihedens og Statskuppet"s Navn. (Er denne Løgnagtighed at kalde Kongens Appel til Folket selv for Statskup ikke typisk jødisk?) - Denne Politik, der kunne have bragt os til Fallittens Rand, medens de virkelige Ledere af Regeringen: Skotøj, Manufaktur og Valuta samt mange andre af Racen Melede deres egen Kage ved Spekulation og Vareaager. - I den "officielle" Regering indtager Jøden Brandes, som arbejder for de jødiske Planer, en bemærkelsesværdig Førsteplads. Hans Smuds-Litteratur er i Harmoni med mange af Protokollernes vigtigste Punkter, hans ledelse af Finansministeriet harmonerer med andre, og hans sønderjyske Politik falder i Traad med, at "det er vigtigt for Jøderne, at Krigen ikke resulterer i territoriale Vindinger". Se side 28.

Og Brandes blev virkningsfuldt suppleret af Herrerne Rode og Zahle, der i høj Grad er baade Blods- og Aandsbeslægtede. Man beviser næsten ved at lyve frækt og stærkt sin jødiske Herkomst.

Maaske kender ikke alle Læsere Historien Om Ephraim, her er den:

Jøden Ephraim Levison boede i en skummel Afkrog af

Hovedstaden. Han blev af en Nabo stævnet for Retten i Anledning af en Krukke, han havde laant og givet tilbage i revnet Stand.

For Retten forsvarede han sig med følgende Ord:

"Jai schwerger ved Abrahams, Isacks und Jacobs Gott, at jai er unschuldig.

For det ferste har jai slet ingen Krukke laant. For det andet var den revnet, da jai fik den, og for det tredie var den Gott straffe maj hel, da jaj leverte den tilbage".

Alligevel blev Ephraim dømt paa Indicier.

Vi tænker paa Ephraim og mindes Brandes´ Løgn i den vestindiske Sag og paa Zahles 5 - fem - forskellige Forklaringer- til Justitsminister Rytter.

Med Hensyn til selve Oversættelsen har jeg følgende at bemærke:

Da det er mit Ønske, at Protokollerne skal kunne forstaas af alle Samfundsklasser, har jeg saavidt muligt fjernet de talløse Fremmedord eller vedføjet de Ord, der bedst dækker Meningen. Det jødiske Ord Gojim som betyder Dyr eller Hund, og hvormed Jøderne benævner alle Ikke-Jøder, har jeg oversat ved Kristne fordi der i Protokollerne omtrent udelukkende tales om Europa.

"Zions Vise" er oversat med det mere moderne: de jødiske Lærde.

Jødefrimureriet er oversat ved: Jødeforbundet, for at man ikke skulde forveksle Jødefrimureriet med det almindelige Frimureri.

Hvor Jøderne selv senere taler om vort almindelige Frimureri, er Ordet oversat direkte.

Ovs.

Vi vil nu - uden at pynte paa Tingene - tale om vor store Plan, og ved at drage Sammenligninger belyse alle Muligheder - og derefter drage vore Slutninger.

Jeg vil derfor belyse vort System baade fra vort og de Kristnes Synspunkter.

Vi bør lægge mærke til, at der findes langt flere Mennesker med slette end med gode Karakterer; vi vil derfor opnaa de bedste Resultater ved Trusler og Vold og ikke gennem akademiske Bevisførelser. - Ethvert Menneske stræber efter Magt, og Enhver vilde ønske, at være Diktator, hvis bare han kunde; men de er kun meget faa, som vilde være i Stand til at opofre alle andres Lykke for sin egen.

Styrkens Ret.

Hvad er det nemlig, der har tæmmet de vilde Dyr, vi kalder Mennesker? Hvad har hidtil ledet dem?

Da Samfundet opstod, underkastede de sig den raa og blinde Styrke, senere underkastede de sig Lovene, der i og for sig er den samme Styrke; men maskeret under en anden Form. Vi slutter heraf at i Følge Naturlovene, ligger Retten i Styrken.

Liberalismen (Frisindet).

Den politiske Frihed er kun en Idé; men ikke et Faktum.

Denne Idé maa vi kunne omdanne efter Forholdene, naar det er nødvendigt ved en fingeret Lokkemad at lokke Folkemasserne over til vort Parti, og navnlig naar vort Parti har sat sig for at styrte et andet, der har Magten. Det letter i høj Grad vor Opgave, hvis Modstanderne selv smittes af Frihedsidéerne, den såkaldte Liberalisme, og for Idéens Skyld giver Afkald paa sin Magt.

Her viser vor Teori sig i sin Overlegenhed; thi de slupne Regeringstøjler bliver straks grebne af og samlede i en ny Haand, fordi den blinde Folkemasse - i Følge Tilværelsens evige Love - ikke kan eksistere en eneste dag uden Ledere. Og den nye Magthaver indtager kun den gamles Plads, fordi denne var blevet svækket ved Liberalismen.

Kristendommen, Pengene, Selvstyret.

I vor Tid har Pengene Magten og har indtaget de liberale Regeringers Pladser. Der var en tid, da Kristendommen regerede.

Frihedsidéen er i sig selv umulig og uigennemførlig, fordi ingen kan bruge Friheden med Made. - Prøv på at give Selvstyret til et Folk blot for en ganske kort Tid, og Selvstyret vil forvandles til Selvvold. Efter dette opstår indre Stridigheder, der snart igen vil ag over til indre Slagtninger.

Ved disse Myrderier vil Landene blive ødelagte, og deres Betydning forvandles til intet.

Kapitalens Despotisme (Enevoldsmagt).

Landet vil da enten udmatte i indre Stridigheder, eller disse vil udlevere det til ydre Fjender. I ethvert Tilfælde kan et sådant Land betragtes som ødelagt, det vil sige: det er i vor Magt.

Pengenes Despotisme, der helt og holdent er i vore Hænder, rækker da Landet et reddede Halmstrå, og Landet am med eller mod sin Vilje gribe dette Halmstrå, ellers styrter det i Afgrunden.

Den indre Fjende.

Og, hvis nogen ud fra sin frisindede Tankegang vil sige, at et sådant Ræsonnement er umoralsk, vil jeg spørge:

"Hvis et Land har to Fjender, en ydre og en indre, og man ligeoverfor den ydre anser det for tilladeligt og fuldt forsvarligt at benytte enhver Kampmaade, som f.Eks. ikke at meddele Fjenden sine Krigsplaner, og at overfalde ham om Natten med Overmagt, - hvorledes kan man saa kalde den samme Kampmaade umoralsk og utilladelig overfor den farligere indre Fjende, Ødelæggeren af den offentlige Orden og Velstand? *)

Folkemasserne og Anarkiet.

Jeg spørger: Kan den sunde og logiske Fornuft regne med heldigt at kunne lede Folkemasserne ved Hjælp af fornuftige Formaninger og Overtalelser? Disse vil selvfølgelig blive modtagne med dumme Modsigelser. - Men - hvad kan være de overfladiske Folkemasser behageligere? Under indflydelse af lave Lidenskaber, Fordomme, Skikke, Traditioner og sentimentale Teorier hengiver Menneskene sig sig til Masserne, og Massernes Mennesker hengiver sig til Partisplittelser, der forhindrer en-

*) Denne Maade at "drage Slutninger" paa er i al sin uhyre Løgnagtighed typisk jødisk. De sammenligner nemlig her Kampmaaden mellem to Fjender, der er i aaben og ærlig Kamp, og altsaa begge ved, at de altid og i alle Forhold skal være paa Vagt mod hinanden, med Jødernes Kampmaade overfor de Kristne, hvor Forholdet indtil de allersidste Tider har været dette, vi Kristne ikke har anet, at Jøderne er vore argeste Fjender og paa enhver Maade søger at snigløbe, undergrave og ødelægge vore Samfund. At Jøderne skulde være saa dumme, at de ikke selv kan se Falskheden i den hele "Bevisførelse" kan man ikke forudsætte, naar et stakkels Kristen-Fjols som Oversætteren straks fik Øje paa den.

 ovs.

hver Overenskomst, endog de, der er baserede paa kloge og forstandige Formaninger.

Enhver af Folkemassernes Beslutninger skyldes et tilfældigt sammenagiteret Flertal, og paa Grund af massernes Uvidenhed om de Politiske Hemmeligheder, fastholder de meningsløse Beslutninger, som i sig bærer Spiren til Anarki i Regeringen.

Politiken og Moralen.

Politik har intet med Moralen at Skaffe. En Regering, der regerer efter moralske Principper, er derfor ikke sikker paa sin Magt. Den, der ønsker at regere, maa benytte List og Hykleri. - Ædle Folkeegenskaber som f.Eks. Oprigtighed og Hæderlighed er Mangler hos en Politiker, fordi de fjerner selv de største Regenter fra Magten bedre og sikrere end den argeste Fjende. Disse Egenskaber kan vi overlade som en Pynt for Kristen-Regeringerne.

Vi skal i intet Tilfælde ledes deraf.

Den Stærkes Ret.

Vor Ret ligger i vor Styrke.

Ordet Ret er et abstrakt Begreb, som ikke er bevist paa noget Punkt.- Ordet Ret betyder kun: Giv mig det, jeg ønsker, saa faar jeg derved Bevis for, at jeg er stærkere end du.

Hvor begynder Retten, og hvor ender den?

I et Land, hvor Regeringens Magt er daarligt organiseret, hvor der er værdiløse Love og en svag Regering, en Regering, der navnlig er svækket ved en Mængde Rettigheder, der er opstaaet, takket være Liberalismen - i et saadant Land tager vi en ny Rettighed, nemlig med den Stærkes Ret at kaste os over og nedslaa alle eksisterende Forordninger og Vedtægter, forvanske Lovene og omdanne alle institutioner. Og saaledes gør vi os til Herrer over de Kristne, som har overladt os Retten til at regere over dem, idet de har afstaaet den frivilligt - liberalt.

Den jødiske Sammenslutnings Sejrsgang.

Nu, da alle Regeringer vakler, vil vor magt blive mere sejrrig end alle andre, fordi den vil vedblive at være usynlig, indtil den er blevet saa stærk, at ingen List vil være i Stand til at undergrave den.

Af det tilfældige Onde, som vi nu er tvungne til at udøve, opstaar Goderne ved en fast og urokkelig Regering. Denne vor Regering vil genoprette Statsmaskinens regelmæssige Gang, som vi har ødelagt ved Liberalismen.

Resultatet helliger Midlet.

Vi maa have vor Opmærksomhed fæstet ved vore Planer - ikke saa meget paa det gode og moralske ved dem, som paa det nødvendige og nyttige. Foran os ligger en strategisk udarbejdet Plan, vi kan ikke i noget som helst Tilfælde risikere at vige fra den, uden at tilintetgøre mange Aarhundreders Arbejde.

Folkemasserne er blinde.

For at vi kan faa vore Planer udførte og naa Vore Maal, maa vi regne med Massernes Lavhed, deres Omskiftelighed, deres Uordholdenhed og deres manglende Evner til at forstaa og højagte deres egne Livsvilkaar og deres egen Velstand.

Vi maa være ganske paa det rene med, at Massernes Magt er blind og uforstandig, den vil ikke tage imod Fornuft, og den lystrer snart den ene Taler, der siger det ene, og snart den anden Taler, der siger det modsatte.

En Blind kan ikke lede en Blind, uden at de begge styrter i Afgrunden. Og derfor vil Massernes egne Folk, Politiske Æventyrere, Opkomlinger af Folket, selv de genialeste, ikke evne at optræde som Massernes Ledere, uden at de bringer Ødelæggelser over hele Landet og hele Folket.

Kun den, der fra Barnsben er opdraget til Selvhersker, kan tilfulde fatte de Ord, som er skrevet med politiske Bogstaver.

Naar Folket overlades til sig selv, det vil sige, naar politiske Æventyrere af dets egen Midte faar Lov at styre, vil de i Fællesskab ødelægge sig selv og Landet ved Partistridigheder. Partistridigheder opstaar ved Æventyrernes Magtbegær og Jagten efter Popularitet, samt ved de deraf opstaaede Uordener.

Mon det overhovedet er muligt, at Folkemasserne roligt og uden Skinsyge skulle kunne bedømme og styre Landets Interesser, som - vel at mærke - ikke maa forveksles med personlige Interesser?

Er de i Stand til at forsvare sig mod ydre Fjender?

Det er overhovedet ganske utænkeligt; thi en Regeringsplan, der er plukket i lige saa mange Stumper, som der er Hoveder blandt Vælgerne, taber sit Enhedspræg og bliver derfor meningsløs, ubrugelig og upraktisk.

Den bedste Regeringsform er Enevælden.

Thi kun under en Selvhersker kan Planerne udarbejdes udførligt og tydeligt, så de i Rækkefølge fordeler alt i Statsmaskinens Mekanisme. Heraf slutter vi, at en formaalstjenlig Regering, der skal være til Nytte for Landet, bør samles under een ansvarlig Person. En Civilisation kan kun eksistere under en absolut Enevoldsmagt. Denne Enevoldsmagt skal ikke gennemføres af Masserne men af deres Leder, hvem han saa end monne være. Folkemassen bestaar af Barbarer, som viser sit Barbari ved enhver Lejlighed. Saasnart Folkemasserne har bemægtiget sig Friheden, forvandler de den til Anarki.

Og Anarkiet er i sig selv Højden af alt Barbari.

Spiritus, den klassiske Uddannelse, Usædelighed.

Se en Gang paa de af Spiritus belastede Dyr. De har tabt Forstanden ved en ubegrænset Nydelse af Alkohol, der er givet dem samtidig med Friheden.
Vi kan ikke tillade os selv og vore at ødelægge os saaledes.

Men Kristen-Folkene er ødelagte af Spiritus, deres Ungdom er blevet ødet af klassisk Lærdom og et tidligt usædeligt Levned hvortil vore Agenter har lokket dem - Informatorer, Lakajer, Guvernanter i rige Familier, Butiksekspeditricer og vore Kvinder i de Kristnes Forlystelsesetablissementer. Til de sidste regnes de saakaldte "Damer af Selskabet", frivillige Efterfølgersker i Usædelighed og Luksus.

Principper og Regler for Jødeforbundets Bestyrelse.

Vor Parole er Styrke og Hykleri.

Kun Styrken sejrer i Politik især naar den er forbundet med de Evner, der er nødvendige for Statsmænd. - Vold bør være Princippet, List og Hykleri Reglerne for de Regeringer, som ikke har i Sinde at nedlægge deres Krone for Fødderne af nogen anden Magthaver. Dette Onde (List og Hykleri) er det eneste Middel til at naa Maalet - det Gode.*)

Vi maa derfor ikke vige tilbage for Bestikkelser og Forræderi, der hvor de kan hjælpe os til at naa Maalet. I Politik bør vi kunne tage andres Ejendom uden at vakle, hvis vi derved kan opnaa Underdanighed og Magt.

[* Det Gode betyder her Jødernes Underkuelse af alle Kristne.]

Rædselsherredømmet.

Vort Rige, som følger den fredelige Erobrings Vej, har Ret til at ombytte Krigens Rædsler med de mindre bemærkede, men mere formaalstjenlige Dødsdomme. Ved disse vedligeholder vi Rædselsherredømmet, der tvinger de Kristne til blind Lydighed. Retfærdig men ubevægelig Strenghed er de virkningsfuldeste Vaaben for en Regering. Vi bør paa vort Program holde os til Vold og Hykleri, ikke alene for Fordelens Skyld, men ogsaa i Pligtens Navn for Sejrens Skyld. At kunne beregne kommende Begivenheder er lige saa vigtigt, som at finde strenge Forholdsregler derimod. Det er derfor ikke saa meget ved selve Midlerne som ved Strenghedens Regimente, at vi vinder Sejr, idet vi underlægger alle Regeringer vor Overregering.*) Det, at man ved, at vi er ubevægelige, er nok til, at enhver Ulydighed vil ophøre.

Frihed, Lighed, Broderskab.

Allerede langt tilbage i Tiden har vi udslynget Ordene: Frihed, Lighed og Broderskab blandt Folkene, og utallige Gange siden er disse Ord blevet gentaget af sjælløse Papegøjer, som fra alle Kanter flokkes om denne Lokkemad. Ved disse Ord er Velstanden i Verden, den virkelige personlige Frihed - der før var saa beskyttet mod Massernes Tryk - ødelagt.

Man skulle ikke tro, at kloge, intelligente Kristne ikke har opdaget Beskaffenheden af de omtalte Ord, at de ikke har mærket Modsigelsen i deres Betydning og i deres Forhold til hverandre, at de ikke har set, at der i Naturen ikke eksisterer nogen Lighed, ikke kan findes Frihed, at selve Naturen har fastslaaet Forskel i Forstand, Karakter og Anlæg, og. at dette altsammen beror paa dens Love, at de ikke har betænkt, at Massen er en [* Se A. C. Schmakoff (Den internationale, hemmelige Regering] 1912 blind Kraft, at Opkomlinger, der er valgte af og ud af Massen for at styre i Politik, er ligesaa blinde som den selv, at et i Politik opdraget og oplyst Menneske - selv om han er enfoldig.- kan styre, hvorimod den, der ikke er indviet, ikke begriber et Ord af Politik, selv om han var et Geni. - Alt dette har de Kristne overset.

Principperne i den dynastiske Regering.

Men til Trods for, at de har overset dette, har de Kristne dog alligevel grundet de dynastiske Regeringer herpaa. Faderen overleverede til Sønnen Kendskabet til den politiske Forretningsgang, for at ingen uden Medlemmerne af Kongehuset skulde kende de politiske Hemmeligheder, og derfor heller ikke kunde aabenbare. dem for det hele Folk. I Tidernes Løb er Meningen med den dynastiske Overlevering af Politikens virkelige Indhold gaaet tabt.

Og dette har skaffet vor Sag Fremgang.

Ophævelsen af det kristne Aristokratis Privilegier.

Fra alle Verdens Kanter har Ordene Frihed, Lighed og Broderskab lydt. Og til vore Rækker er der - ledet at vore Agenter, strømmet hele Legioner, som med Jubel har baaret vore Faner. Alligevel er dissse Ord ligesom Orme, der har undergravet de Kristnes Velstand. - Overalt har de tilintetgjort Fred, Ro og Sammenhold, og i det hele ødelagt alle de kristne Rigers Grundvolde.

I skal fremledes faa at se, at dette vil tjene til vor Triumf. Det har blandt andet gjort det mulig for os at faa den vigtigste Trumf paa Haanden, nemlig Ophævelsen af alle Privilegier, med andre Ord: Grundvolden for det kristne Aristokrati, der var Folkenes og Landenes eneste Værn imod os.

Det nye Aristokrati.

Paa Ruinerne af det fordums fødte Aristokrati har vi ovenover Intelligens-Aristokratiet stillet Penge-Aristokratiet. Respekten for dette nye Aristokrati har vi baseret paa den Videnskab, som vore Lærde har udformet, og paa Rigdomme, vi sidder inde med.

Psykologisk Beregning.

Vor Sejr er ydermere lettet derved, at vi - ved Hjælp af Personer, der har været anvendelige - altid har slaaet paa den menneskelige Forstands følsomste Strenge - paa Beregning, paa Begær efter Penge, paa Menneskenes umættelige materielle Behov. Og de opremsede menneskelige Svagheder er endog, tagne hver for sig, i Stand til at dræbe al Foretagsomhed, fordi de udleverer Folk til den Persons Forgodtbefindende, som køber deres Arbejde.

Friheden, brugt som Slagord,

har gjort det muligt for os at overbevise Masserne om, at Regeringerne ikke er andet end Forvaltere hos Landets Ejere - Folket, og at man derfor kan skifte Regering, ligesom man skifter et Par Handsker.

Dette, at man kan afsætte Statsoverhovedet, har givet dem i vor Vold og gjort dem til Marionetdukker i vore Hænder.

Det er nødvendigt for os, at Krigene saa vidt muligt ikke ender med territoriale Vindinger (Landvindinger). Dette vil nemlig føre Krigen over paa økonomisk Grund, saa de Krigsførende, naar de er nødt til at gøre Krigslaan hos os, vil se, hvor mægtige vi er. Begge de krigsførende Magter vil gennem Krigslaanene blive gjorte afhængige af vore internationale Agenturer (Banker?), og disse Agenturer har Millioner af Øjne, der ikke er blindede af nogensomhelst Hindringer. Paa denne Maade vil vore internationale Rettigheder efterhaanden udviske de nationale Rettigheder i den egentlige Betydning af Ordet Ret.

D en usynlige Administration og de "hemmelige Raadgivere".

De Administratorer, som af os er valgte af Folkets Rækker, er afhængige af Folkets slaviske Tilbøjeligheder og er ikke skikkede til at regere. Det er derfor let at gøre dem til Marionetdukker i vort Spil, der spilles af vore geniale og lærde Raadgiver-Specialister, der fra deres tidligste Barndom er blevet opdraget til at styre hele Verden. Som det vil være Eder bekendt, har disse vore Specialister erhvervet sig de nødvendige Kundskaber i Kunsten at regere ved at studere vore politiske Læresætninger, ved historiske Erfaringer og ved at iagttage enhver Foreteelse i det daglige liv.

De Kristne lader sig ikke belære af de praktiske Resultater og af uhildede historiske Iagttagelser; de ledes tværtimod af en teoretisk Rutine, der ikke bryder sig om nogen somhelst Bedømmelse af Resultatet. Vi behøver derfor ikke at tage dem med i Beregningerne, de maa gerne forlyste sig indtil videre ved at leve i Haabet om nye eller i Mindet om gamle Forlystelser.

Det, som vi har lært dem at betragte som Videnskabens sidste Ord, skal de betragte som det klogeste. I denne Hensigt skal vi stadig gennem Pressen indpode dem en blind Tillid til Videnskaben. Den kristne Intelligens skal kro sig af sine Kundskaber, uden at de har studeret dem logisk. De skal gennemgaa alle fra Vi denskaben hentede Teorier, der er opkonstruerede af vore Agenter, i den Hensigt at lede Tankegangen i den for os nødvendige Retning.

De ødelæggende Teoriers Fremgang.

Tro ikke, at vore Paastande kun er Talemaader. Læg Mærke til Udbredelsen af de Teorier, vi har fremført - Darwinismen, Socialismen (Marxismen), Nietschismen o.s.v. Den opløsende Virkning, disse Teorier har haft paa de Kristnes Tankegang, bør - idetmindste for os være iøjnefaldende.

Tilpasning af Politiken.

Vi maa regne med de nulevende Folks Tænkemaade, Karakter og Tilbøjeligheder, for at vi ikke skal begaa politiske Fejltagelser i Ledelsen af de administrative Institutioner. Vort System - hvis mekaniske Dele man kan ordne forskelligt efter Folkekaraktererne, som vi møder paa vor Vej - kan ikke hente Sejren hjem, hvis ikke dets praktiske Tilpasningsevne støtter sig til de historiske Erfaringer i Forbindelse med det nuværende.

Pressens Opgave.

De nuværende Regeringer har en storartet Magt til deres Raadighed, en Magt, som skaber Folkets Tankegang, det er Pressen. Pressens Opgave er hovedsagelig at paavise nødvendige Krav, at fremføre Folkets Klager, og at skabe og at udbrede Misfornøjelse.

I Pressen personificeres Frækhedens Triumf.

Men - Regeringerne har ikke forstaaet at benytte sig af denne Magt og den er kommet i vore Hænder.

Vi har gennem den vundet Magt og Indflydelse, medens vi selv har staaet i Skyggen. Takket være Pressen har vi bemægtiget os alt Guldet, skønt vi har været nødt til at tage det gennem Strømme af Blod og Taarer.

[Billeder og medføgende tekster: Jøden FERDINAND LASALLE og Jøden KARL MARX]

Guldets Værdi og Værdien af de jødiske Ofre.

Vi har købt os fri ved at ofre mange af vort Folk; men hvert Offer fra vor Side vil koste Tusinder af Kristne ind for Gud

I Dag kan jeg meddele Eder, at vi kun staar nogle faa Skridt fra Maalet. Der er endnu kun et lille Stykke Vej tilbage, og hele den Vej, vi havde planlagt, er tilbagelagt og slutter den symbolske Slanges Ring. Naar denne Ring er lukket, vil alle europæiske Riger være indesluttede i den som i en Skruestik.

Den forfatningsmæssige Vægt taber Balancen. Terroren (Rædselsherredømmet) i Slottene.

Inden ret længe vil den forfatningsmæssige Vægt tabe sin Ligevægt, fordi vi - for at hindre den i atter at komme i Ligevægt - har reguleret den unøjagtigt. De Kristne mente, at de havde sat den paa en tilstrækkelig fast Grundvold, og de venter nu, at den atter skal komme i Ligevægt. Men Grundvolden, de Regerende, er undergravede af deres Repræsentanter, fordi de gør Dumheder, naar de lader sig rive med af deres ukontrollerede og uansvarlige Magt.

De kan takke den Terror, der behersker Slotsbeboerne,*) for denne deres Magt.

Naar en Konge ikke kan nærme sig sit Folk og faa Adgang til forskellige af dets Kredse, kan han umuligt komme i Kontakt med Folket og værge sig mod de Magtlystne.

Den seende, regerende Magt og den blinde Folkemagt [* Konger og Kejsere] som af os er skilt fra hinanden - har tabt enhver Betydning, fordi de, naar de er -adskilte, er ligesaa hjælpeløse, som den Blinde uden en Stok.

For at forlede de Magtlystne til Magtmisbrug, har vi rejst alle Kræfter mod hverandre, idet vi har opægget deres liberale (frisindede) Lyst til Uafhængighed. Derfor har vi opmuntret al Foretagsomhed, har bevæbnet al Partier og har stillet Magten som en Skydeskive for al Slags Ærgerighed.

Vi har forvandlet Landene til Valpladser for Uroligheder og Oprør - endnu en kort Tid, saa vil Fallitter og Uroligheder opstaa overalt.

De parlamentariske Talemaskiner. Pjecer.
Misbrug af Magten.

Utrættelige Talemaskiner har forvandlet alle parlamentariske og administrative Sammenkomster til Talevæddeløb. Kortsynede Journalister, ugenerte Pjeceforfattere, angriber daglig det administrative Personale. Magtmisbrug vil faa alle Institutioner til at vakle, og alt vil ramle sammen under de rasende Folkemassers Slag.

Det økonomiske Slaveri. "Folkets Rettigheder".

Folket er lænket fastere til strengt Arbejde ved Fattigdom, end de er det ved Slaveri eller Livegenskab.

Fra disse to kan de befri sig paa en eller anden Maade, og de kan forsone sig dermed: men de kan ikke frigøre sig fra Nøden. - Vi har i Forfatningerne indsat Rettigheder, der kun findes paa Papiret men ikke i Virkeligheden; thi alle disse saakaldte "Folkets Rettigheder" kan kun eksistere i Indbildningen, men aldrig i Virkeligheden. Hvad Betydning har det f. Eks. for Proletarkropsarbejderen, der staar bøjet over sit svære Arbejde og er nedtrykt af sin tunge Lod, at Talemaskinerne faar Ret til at tale, og at Journalisten ved Siden af alvorlige Ting faar lov til at skrive alt muligt Vrøvl - hvis han ikke har nogensomhelst anden Fordel af Forfatningen end de ynkelige Smuler, vi slænger til ham fra vort Bord, for at han skal stemme til Fordel for vore Interesser, vore Kandidater, vore Agenter?

Republikanske Rettigheder for Fattigmand er en bitter Ironi; thi Nødvendigheden af saa godt som dagligt Arbejde hindrer ham i Virkeligheden i at benytte sig deraf. Men derimod berøver den ham Garantien for en stadig og sikker Indtægt, idet ban er gjort afhængig af Kammeraternes Strejker eller Arbejdsgivernes Lockouter.

Optrækkeriet og Aristokratiet.

Folkene har - under vor Ledelse - tilintetgjort Aristokratiet, som var deres naturlige Forsvarere og Forsørgere og for deres egen Velstands Skyld i højeste Grad interesserede i, at Folket var velstaaende. Nu er Folket ved Aristokratiets Tilintetgørelse - blevet udsat for Optrækkeri af de ekspres rigtblevne Slyngler, som skaanselsløst bagbinder Arbejderne.

Jødeforbundets Hær.

Naar vi tilbyder Arbejderne at indtræde i vor Hærs Rækker af Socialister, Anarkister og Kommunister - dem vi altid vil understøtte, idet vi tilsyneladende følger de broderlige Regler for almenmenneskelig Solidaritet - ser det ud, som om vi optræder som Arbejdernes Redningsmænd fra Slynglernes Aag.

Aristokraterne, som før var de arbejdende Klassers Arbejdsgivere, var interesserede i, at Arbejderne var mætte, raske og kraftige. Vi har Fordel af det modsatte - af de Kristnes Degeneration.

De Kristnes Degeneration (Tilbagegang,).

Vor Magt vil hvile paa, at vi tvinger Arbejderen til en stadig Sult og Svaghed. Han vil nemlig ved alt dette tvinges ind under vor Vilje, fordi han ikke har legemlige Kræfter eller Energi nok til at modsætte sig den.

Sulten og Kapitalens Ret.

Sulten sikrer Kapitalens Ret over Arbejderen, sikrere end den Ret, som den lovlige regerende Magt havde over Aristokratiet. Ved Sult og det deraf opstaaede Had og Misundelse leder vi Folkemasserne, og med Folkemassernes Hænder dræber vi dem, som hindrer os paa vor Vej.

Folkemassernes og Verdensherskerens Kroning.

Naar Tiden for vor Verdenshersker er kommet til at lade sig krone, maa disse Hænder (Arbejdernes) bortfeje alt det, der kunde være os til hinder.

Hovedpunkterne i Programmet for de kommende Jødefolkeskoler.

De Kristne har vænnet sig af med at tænke uden vore videnskabelige Raad, derfor ser de ikke den uafviselige Nødvendighed i den Ting, som vi - naar vort Rige er kommet - vil holde fast ved uden at vige en Tomme til Siden. Denne Ting er, at man i Folkeskolerne bør lære en eneste sand Videnskab, den vigtigste af alle; - Videnskaben om Organisationen af Menneskenes Liv, af de sociale Forhold. Disse Forhold kræver en Fordeling a f Arbejdet og - en deraf følgende Inddeling af Menneskene i Klasser og Stænder.

Alle maa nødvendigvis vide, at Lighed ikke kan findes, bl. a. paa Grund af Forskellen mellem de forskellige Virksomheder, at den, som ved sine Handlinger skæmmer en hel Stand, ikke kan være ansvarlig for Loven paa samme Maade som den, der ikke krænker andet end sin egen Ære.

Hemmeligheden ved Videnskaben om de socialeOrganisationer. l

Den sociale Organisations rette Videnskab - i hvis Hemmelighed vi ikke tillader de Kristne at faa nogetsomhelst Indblik - vil vise alle, at Stilling og Arbejde bør bevares indenfor bestemte Kredse, for at de ikke skal blive Kilden til menneskelig Elendighed p.G.a. Forskellen mellem Opdragelse og Arbejde.

Naar denne Videnskab er lært, vil Folket frivilligt underkaste sig Magten og den af denne ordnede Regeringsform i Staten. I de nuværende af os skabte Tilstande tror Arbejderne blindt paa det trykte Ord og er som besatte af Fejltagelser og Forvildelser. De er i deres Uvidenhed besjælede af et fjendtligt Sindelag mod alle de Stænder, som de mener staar over dem; thi de forstaar ikke Betydningen og Nødvendigheden af enhver Samfundsklasse.

Den almindelige økonomiske Krise.

Det ovennævnte fjendtlige Sindelag vil øges endnu mere p.G.a. den økonomiske Krise. Denne Krise vil til sin Tid forhindre alle "Børsaftaler" og al industriel Virksomhed. Naar vi ved alle brugbare Midler samt ved Hjælp af Pengene, der alle er i vore Hænder, har fremtvunget en almindelig økonomisk Krise - vil vi paa samme Tid i alle europæiske Lande kaste hele Masser af Arbejdere paa Gaden. Disse Arbejdere vil da med Fornøjelse dræbe Overklassen, som de i deres Uvidenhed har misundt lige siden deres Barndom, og hvis Formuer, man da kan plyndre.

"Vore egnes" Sikkerhed.

Vore skal de ikke komme til at røre, fordi vi kender Tidspunktet for Angrebet, og der vil af os blive taget Forholdsregler for at sikre vore egne.

Jødedommens Despoti, Forstandens Magt.

Vi har overbevist alle om , at Fremskridtet fører de Kristne til Fornuftens Herredømme. Vort Despoti bliver ogsaa et saadant; thi det forstaar med fornuftig Strenghed at dæmpe alle Uroligheder, og vil udrydde Frisindet fra alle Institutioner.

Tabet af Jødelederen og den store franske Revolution

Da Folket mærkede, at man i Frihedens Navn gjorde Indrømmelser og viste det Hensyn, troede det, at det var Hersker og greb Magten med Begærlighed; men som enhver Blind, stødte det naturligvis paa en Masse Hindringer, søgte forgæves at finde en Fører, forstod ikke at vende tilbage til den forrige Tilstand og nedlagde sin Magt for vore Fødder. Tænk paa den franske Revolution, som vi har benævnt "den Store". Hemmeligheden ved dens Opkomst er os alle velbekendt; thi den er udelukkende vore Hænders Værk. Siden da har vi ført Folket fra den ene Fejltagelse til den anden, for at det skal afstaa endog fra vor Magt til Fordel for en Herskerdespot af Zions Blod, som vi opdrager for Verden.

Grunden til Jødedommens Usaarlighed.

Vi er som en international Kraft i Øjeblikket usaarlige, fordi vi, hvis vi angribes i det ene Rige, finder Støtte i andre. Kristenfolkenes bundløse Nedrighed, deres Kryberi for Magten, Ubarmhjertighed overfor Svagheder, Skaanselsløshed overfor Forseelser og deres Overbærenhed overfor Forbrydelser, deres Ufordragelighed over for Modsigelser i en fri Organisation og deres Taalmod ind til Martyrium over for en djærv Despotismes Overmagt er altsammen Ting, som medvirker til vor Uafhængighed. Af de regerende Premierministre taaler og finder de sig i Misbrug, for hvilke de ville have halshugget 20 Konger.

De hemmelige Jødeagenters Opgaver.

Hvorledes skal man kunne forklare en saadan Foreteelse, en saadan Mangel paa Logik hos Folkemasserne med Hensyn til Begivenheder, som øjensynlig er af samme Sort. Denne Foreteelse maa forklares saaledes, at Diktatorerne gennem deres Agenter hvisker i Folkets Øren, at de skader Landet ved Misbrug for at naa et højere Maal: Opnaaelsen af Folkets Vel, deres internationale Broderskab, Solidaritet og Lighed. Naturligvis taler de ikke om, at dette kun kan ske under vort Scepter. Ja, Folket dømmer dem der har Ret, og frikender de skyldige, fordi det indbilder sig, at det kan gøre alt, hvad det vil. Takket være denne Vildfarelse tilintetgør Folket al Retsorden og skaber Uorden ved hvert Skridt.

Friheden.

Samfundsorganisationerne udslynger Ordet Frihed i Kampen mod enhver Magt endog mod den guddommelige og mod Naturens. Det er derfor, at vi, naar vi kommer til Magten, maa udelukke dette Ord af Menneskehedens Ordbog, som værende et Princip for den dyriske Styrke, der forvandler Folkemasserne til blodtørstige Rovdyr. - Det er jo et Faktum, at Rovdyr falder i Søvn, hver Gang de har drukket sig mætte i Blod, og da er det let at lægge dem i Lænker.

Men giver man dem ikke Blod, saa slaas de og sover ikke.

Republikens Stadier.

Enhver Republik gennemgaar flere Stadier. Det første af dem kan sammenlignes med de første Dage af en Blinds Vanvid, det andet ytrer sig som Demagogi, deraf fødes Anarki, som uundgaaelig leder til Despoti, dog ikke til et lovligt og derfor ansvarligt Despoti, men til et anonymt og usynligt Despoti, akkurat ligesaa føleligt som en hvilkensomhelst hemmelig Organisations. Den kan arbejde i højeste Grad uhindret, fordi den arbejder bagved alle mulige Agenter. - En Skiften af disse Agenter skader ingenlunde, det understøtter tværtimod den hemmelige Magt, som p.G.a. denne Skiften befris for den Nødvendighed, at skulle øde sine Penge paa Belønninger af mangeaarige Tjenere.

Den ydre Jødedom.

Hvem eller hvad er i Stand til at styrte en usynlig Magt?

Vor Magt er netop en saadan. Den ydre Jødedom tjener overfor de Blinde til et Skalkeskjul for denne Magt og dens Formaal; men dens Virksomhed, dens Planer -ja endog dens Opholdssted forbliver ganske ukendt for Folket.

Friheden og Troen.

Men Friheden kunde ogsaa blive uskadelig og eksistere i Statshusholdningen til Gavn for Folkenes Velstand, hvis den i Princippet kunne holde sig til Troen paa en Gud og paa Menneskeslægtens Broderskab. - Den maa da holdes fri for Tanken om en Lighed, som modsiges af selve Naturlovene, fordi disse fastholder Princippet, at den ene skal lyde, den anden byde.

Folket kunde med en saadan Tro styres gennem Rigsdagens Formynderskab, og vilde da undergivent og mildt lade sig lede af sine Sjælesørgere, og adlyde Guds Raad her paa Jorden.

Det er derfor, at vi nødvendigvis maa udrydde Kristentroen af de Kristnes Sind, udrydde selve Princippet om Gud og ombytte det med matematiske Beregninger og materielle Fordringer.

Vi maa - for at de Kristne ikke skal faa Tid til at tænke og lægge Mærke (til os og vore Gerninger) - lokke dem bort til Handel og Industri.

Paa denne Maade vil hvert Folk søge sine egne Fordele, og i Kampen for dette, mærker de ikke deres fælles Fjende (Jøderne). - Men for at "Friheden" helt skal kunne opløse og ruinere Kristensamfundene, maa man gøre Industrien til Genstand for Spekulation. Dette vil nemlig bevirke, at de Penge, som Industrien tjener paa Landbruget (Jorden), ikke bliver i Industriens Hænder, men overgaar til Spekulation, - idet vil sige i vore Kasser.

Guldtilbedelse.

Den spændende Kamp om at være den første - i den økonomiske Fremgang - skaber, ja har allerede skabt skuffede, kolde og hjerteløse Samfund. Disse Samfund har en dyb Afsky for den højere og finere Politik og for Religionen. Deres Rettesnor bliver kun Beregning, d.v.s. Guldet. De tilbeder i Virkeligheden Guldet paa Grund af de materielle Nydelser, det kan Skaffe dem. - Altsaa - ikke for at tjene det Gode ikke engang for Rigdommens Skyld; men udelukkende af Had og Misundelse mod de priviligerede følger de lavere Kristen-Klasser os i Kampen mod vore Konkurrenter til Magten - den kristne Intelligens.

En streng Centralisering af Regeringen.

Hvilken administrativ Regeringsform kan man give de Samfund, hvor Bestikkelsessystemet er trængt ind overalt, hvor man erhverver Rigdomme ved dygtigt udførte men skurkagtige Aftaler, hvor Selvtægt hersker, hvor Moralen opretholdes ved Straffemidler og strenge Love, men ikke ved frivilligt anerkendte Principper, hvor Følelserne for Fædrelandet og Religionen er forfladigede ved kosmopolitiske Læresætninger? - Hvilken Regeringsform bør man give saadanne Samfund om ikke den despotiske?

Dette skal jeg imidlertid beskrive for Eder senere. Vi maa skabe en streng Centralisation af Regeringen for at kunne beherske alle Samfundskræfter. Vi maa ganske mekanisk regulere vore Undersaatters hele politiske Liv ved nye Love. Disse Love skulle efterhaanden ophæve de tidligere af de Kristne indrømmede Lempelser og Friheder, og vort Herredømme skal udmærke sig ved et saa stort anlagt Despoti, at vi bliver i Stand til naarsomhelst og hvorsomhelst at overrumple modstræbende og Misfornøjede Kristne.

Man kunde muligvis paastaa, at Despotismen ikke er i Samklang med de nuværende Fremskridt; men jeg skal bevise Eder det modsatte.

De Midler ved hvilke Jøderne tilraner sig Magten.

I de Tider, da Folkene saa op til Kongerne som rene Aabenbaringer af den guddommelige Vilje, underkastede de sig deres selvherskende Konger uden at kny; men fra den Dag vi har indpodet dem Tanken om egne Rettigheder, er de begyndt at betragte de regerende som almindelige Dødelige Salvelsen ved det guddommelige Valg er i Folkenes Øjne forsvundet fra Kongernes Hoveder, - og - fordi vi har berøvet Folkene Troen paa Gud, - er Magten blevet kastet paa Gaden, ud til Hobens Forgodtbefindende, - og vi har taget den op.

Desuden forstaar vi tilfulde den Kunst, at lede Masserne og Personlighederne ved dygtigt udtænkte Teorier Fraser, ved Regler for Samfundslivet og alle Slags andre Kneb, om hvilke de Kristne ikke har nogensomhelst Anelse - endvidere ved den specielle Fordel vi har i vor administrative Evne, der er opøvet i Analyse, Observation og saadanne Finesser i Kombination (Sammenstillingsevne), hvori ikke mange kan hamle op med os - og ved Planlæggelse af politiske Handlinger og Sammenslutninger.

Kun Jesuiterne kan kappes med os her; men vi har forstaaet at gøre dem mistroede af den kortsynede Masse, fordi deres Organisation er synlig, medens vi har staaet skjulte.

Men kan det forøvrigt ikke være Folket ligegyldigt, hvem der kommer til at herske over dem, - det katolske Overhoved eller vor Despot af Zions Blod?

For os, det udvalgte Folk, er det langtfra ligegyldigt.

Grunden til at Rigerne ikke kan forliges indbyrdes.

For nogen Tid siden kunde en Verdenskoalition have faaet Bugt med os; men fra denne Kant er vi nu sikrede, takket være de dybe Uoverensstemmelser mellem Landene - og disse Uoverensstemmelser er det nu for sent at fjerne. - Vi har ophidset de Kristne mod hinanden i deres personlige og nationale Beregninger, Religions- og Racehad, som af os i de sidste tyve Aarhundreder er indpodet i deres Hjerter.

Paa Grund af alt dette er der ikke een Stat som faar Hjælp, fordi hvert Land for sig vil mene, at en Sammenslutning mod os er ufordelagtig for det selv. Vi er alt for stærke, - det er med os at Regningen skal opgøres. Landene kan ikke en Gang indgaa ubetydelige Overenskomster, uden at vor Indflydelse hemmeligt gør sig gældende.*)

Jøderne, Guds Udvalgte.

Per me reges regnant: Ved mig regerer Kongerne.

Og Profeten har sagt os, at vi er udvalgte af Gud selv til at herske over Jorden. Gud har givet os Geni, forat vi skulde kunne udføre vor Opgave.

Hvis der skulde findes et Geni i Modstandernes (de Kristnes) Lejr, vil han endnu kunne optage Kampen med os; men en Fremmed kan ikke hamle op med en gammel Indfødt. Kampen mellem os skal blive saa skaanselsløs, som Verden aldrig før har set. - Desuden vil deres Geni komme for sent.**)

Guldet er Statsmaskineriets Drivkraft.

Alle Statsmaskinens Hjul bevæges ved Hjælp af den Drivkraft, som er i vor Magt, og denne Drivkraft- er Guldet. Den af vore Lærde udtænkte Videnskab om den politiske Økonomi har gennem Aarhundreder erkendt, at Kapitalen er Magten.

Monopolet i Handel og Industri.

For at Kapitalen ska1 kunne virke uden Hindringer, er det nødvendigt at skaffe sig Frihed til at erhverve Monopoler i Handel og Industri - en Forholdsregel, som al-

*) Dette er nu ikke mere nogen Hemmelighed. Hvem staar i Spidsen for de evopæiske Regeringer? - jøderne. I Østrig Ehrenthal, i Tyskland Bethmann-Hollweg, i Italien Luzzato og Roms Borgmester Nathan - alle Jøder. Selv i Rusland er Jøden Sliosbjerg juridisk Konsulent i Indenrigsministeriet.

**) Confr. ovenfor. En af deres mange tankeløse Modsigelser.

lerede af en usynlig Haand er ved at blive gennemført i alle Verdensdele. *)

En saadan Frihed (til Monopoler) giver politisk Magt til Industrilederne, og dette er til Skade for Folket. Nu for Tiden er det vigtigere at afvæbne Folkene end sende dem i Krig. Det er vigtigere, at vi benytter os af de ulmende Lidenskaber til vor Fordel end at slukke dem - vigtigere at vi bemægtiger os de andres Tanker og tolker dem paa vor Maade - end at undertrykke dem.

Kritikkens Betydning.

Vor Ledelses Hovedopgave bestaar i at svække den Offentlige Mening gennem Kritik, at vænne Menneskeheden af med al Begrundelse, der fremkalder Modstand (mod Jøderne), og at indstille de Kristnes Forstandsevner paa tomme Veltalenhedsskærmydsler.

Foranstaltninger for et Syns Skyld.

Folkene har ligesom Individerne til alle Tider taget Ord for Handling, fordi de lader sig nøje med det, der vises dem og sjældent mærker, om der i Livet følger en Opfyldelse efter Løfterne. Derfor vil vi for et Syns Skyld oprette alle Slags Institutioner, som med Virkning skal bevise deres Velsignelser til Fordel for Fremskridtet.

Lede ved for megen Talen.

Vi vil antage alle Partiers og Retningers Udseende samt foreslaa Folketalere fra disse Partier, som ved en uudtømmelig Talestrøm gør Folket led og ked af den megen Talen, og giver dem Afsky for Talere.

*) Truster, O.A.

Hvorledes skal man bemægtige sig den offentlige Mening?

For at kunne bemægtige sig den offentlige Mening, maa man kunne forvirre den ved, at man fra forskellige Sider fremsætter alle mulige modstridende Tanker, indtil de Kristne fortaber sig i denne Labyrint og indser, at det bedste er, aldeles ikke at have nogen Mening i politiske Spørgsmaal, og at Almenheden ikke behøver at vide Besked med Politik, fordi kun de, som leder Samfundet, bør vide Besked dermed. Dette er den første Hemmelighed.

Den anden Hemmelighed, som er nødvendig for vor Regerings Fremgang, er denne: I en saa høj Grad at øge Folke- og Samfundsfejlene - Vaner,- Lidenskaber og Samfundslove - at ingen ser sig i Stand til at udrede dette Kaos, og Menneskene holder op med at forstaa hverandre. Denne Fremgangsmaade hjælper os desuden til at saa Kiv og Splid mellem Partierne, splitte alle samlende Kræfter, der endnu ikke vil underkaste sig os, og stække hvert personligt Initiativ, som paa nogen Maade kunde hindre vor Sag.

Betydningen af det Personlige Initiativ.

Ingenting er farligere end det personlige Initiativ. Hvis det er genialt, kan det udrette mere end l Million Mennesker, blandt hvem vi har udsaaet Splid.

Vi bør lede Kristen-Samfundene saaledes, at Folkene staar modløse i haabløs Afmagt - i hvert Tilfælde der, hvor der kræves Initiativ. Handlingsfrihed opmuntrer til Anstrengelser; men disse svækker Kræfterne, naar de støder paa modgaaende Bestræbelser, ved disse Sammenstød opstaar store moralske Skuffelser, Fejltagelser og Modgang.

Overregeringen.

Ved alt dette udmatter vi de Kristne, saa vi tvinger dem til at tilbyde os den internationale Magt, som uden at nedrive - kan omfatte alle Statsmagter i Verden og danne en Overregering. I Stedet for de nuværende Regenter vil vi skabe et Skræmmebillede, der skal benævnes Over-Regerings-Administration. Dens Arme skal som Gribbeklør udstrækkes i alle Retninger med en saa vældig Organisation, at alle Folk nødvendigvis maa blive kuede af den.

Monopolerne og Kristenformuernes Afhængighed af dem.

Vi vil snart organisere enorme Monoler, Reservoirer for vældige Rigdomme. Af disse Monopoler skal endog Kristenformuerne være saa afhængige, at de sammen med Statens Kredit drukner deri Dagen efter den politiske Katastrofe.

De Herrer Økonomer, som er nærværende, bedes Overveje Betydningen af denne Kombination! Vi maa med alle for Haanden værende Midler udvikle vor Overregerings Betydning, idet vi fremstiller den som en Beskytter og Belønner for alle dem, der frivilligt underkaster sig.

Aristokratiets Jordejendomme.,

Kristen-Aristokratiet er som politisk Magt dødt og magtesløst - med det har vi ikke længere nogen uafgjorte Regninger. - Men som Besiddere af Jorden er den os skadelig derved, at den formaar at være selvstændig i sine Livsfornødenheder (økonomisk uafhængig).

Vi bør derfor gøre alt, hvad vi kan for at berøve den dens Jord

Det bedste Middel vil her være at forhøje Jordskatterne - Skyldsætning af Jorden. Dette Middel vil absolut holde alle Jordbesiddere under et økonomisk Tryk. Og Aristokratiet vil snart blive ruineret, fordi de gennem flere Slægtled ikke er vænnet til Nøjsomhed.

Handel, Industri og Spekulation.

Samtidig bør vi stærkt understøtte Handel, Industri og - i Særdeleshed Spekulationen. Thi det er Spekulationens Opgave at være en Modvægt mod Industrien.

Industrien vil, naar der ikke spekuleres, forøge de private Formuer samt hjælpe til Højnelse af Landbruget, idet den befrier Jorden for Skyldbyrden, som er foraarsaget ved Laan fra Kreditforeninger.

Industrien bør trække baade Arbejdskraft og Kapital fra Jorden, og ved Hjælp af Spekulationen bringe alle Verdens Formuer paa vore Hænder og paa den Maade drive alle Kristne til Proletarernes Lod. Naar det er naaet, vil de Kristne bøje sig for os kun for at faa Lov til at eksistere.

Luksus.

For at ruinere Kristenindustrien vil vi slippe Spekulationen løs og fremelske det af os blandt de Kristne stærkt udviklede Hang til Luksus.

Det vil alligevel ikke være til nogen Gavn for Arbejderne, idet vi samtidig fordyrer Nødvendighedsartiklerne og giver det Udseende af, at det er en Følge af Landbrugets og Kvægavlens Forfald. - Ja, vi vil desuden flittigt undergrave Produktionskilderne ved, at vi vænner Arbejderne til Anarki og Drukkenskab og gør os alle mulige Anstrengelser for at drive alle de Kristnes intelligente Kræfter bort fra Jorden (Landbrug og Grundejendom).
[Billeder og billedtekster: Jøden og Spartakisten KARL LIEBKNECHT (skudt), Jøden ROSA LUXEMBURG (skudt)]

For at vor Politiks virkelige indhold ikke for tidligt skal opdages af de Kristne, vil vi maskere den og skjule den under en human Stræben for at tjene de arbejdende Klasser og de store økonomiske Principper.

Derfor maa vore økonomiske Teorier drive en virk som Propaganda.

Formaalet med de intensive Rustninger.

Rustningernes Intensitet,
[* Forøgelsen at Politistyrken, alt dette udgør nødvendige Fuldstændiggørelser til de ovennævnte Planer.]

Det er nødvendigt, at vi naar til dette, at der rundt om i Landene - foruden os - kun findes en Masse Proletarer, nogle os hengivne Millionærer, Politi og Soldater.

Vi vil i hele Europa og ved Hjælp af dets Forbindelser ogsaa i de andre Verdensdele anstifte Uroligheder og Fjendskab. Heri ligger en dobbelt Fordel:

For det første opretholder vi derved Respekten. for os [* I de store Lande vel at mærke. Overs. Anm.] i alle Lande, idet de Kristne godt ved, at vi efter Forgodtbefindende har Magt til at opvække Uroligheder eller genindføre Orden. Alle disse Lande har vænnet sig til i os at se et nødvendigt Onde.

For det andet forvikler vi ved intriger alle de Traade, der er dragne af os til alle Regeringskabinetter gennem Politik, økonomiske Aftaler eller Gældsforpligtelser. Vi maa, for at opnaa dette, være fulde af Snuhed og Rænkefuldhed, medens Forhandlinger og Aftaler staar paa; men i det, som kaldes "det officielle Sprog", bør vi føre en modsat Taktik og vise os hæderlige og medgørlige. Naar vi handler paa denne Maade, vil de kristne Folk og Regeringer - saaledes som vi har lært dem - kun se den synlige Side af det, som vi forelægger dem, og kommer til al betragte os som Velgørere og Menneskeslægtens Redningsmænd.

Vi bryder de Kristnes Modstand ved Krige og ved en
almindelig Verdenskrig.

Vi maa være i Stand til at møde enhver Modstand med Krig med Naboerne til det Land, som vover at modsætte sig os; men hvis ogsaa vor Fjendes Naboer stiller sig samlet imod os, vil vi svare med almindelig Verdenskrig.

Den hovedsagelige Fremgang i det politiske Liv betinges af Hemmelighedsfuldheden i de politiske Operationer: Ordene bør ikke være i Overensstemmelse med Diplomatens Handlinger.

Pressen og den offentlige Mening.

Vi maa tvinge Kristen-Regeringerne til at arbejde til Fordel for den af os i videste Udstrækning udtænkte Plan - der allerede nu nærmer sig det ønskede Resultat - Billeder med tekster: 1) Jøden HAASE, ansat i det tyske Udenrigsministerium, Medlem af 6 Mands Kabinettet, sammen med Hirsch og Herzfeld Prøjsens Repræsentant ved Rigskonferencen 25. November 1918. - 2) Jøden KARL KAUTSKY 3) Jøderne EBERT, WOLKENBUHR og GELBERT, Medlemmer af Volksausschuss i Berlin 1918 - 4) Jøden ERZBERGER og 5) Jøden OSCAR COHN gennem den offentlige Mening, som i Hemmelighed er inspireret af os ved Hjælp af den saakaldte "Stormagt" - Pressen. Pressen er - paa faa Undtagelser nær, som vi imidlertid ganske kan lade udenfor Beregningen, helt i vore Hænder.

Amerikanske, kinesiske og japanske Kanoner.

Kort sagt: som et Overblik over vort System til Undertvingelse af Kristen-Regeringerne i Evropa, vil vi overfor een af dem vise vor Magt gennem Angreb - det vil sige ved Terror (Rædselsherredømme) - og om man kunde tænke sig, at de samdrægtigt rejste sig imod os alle sammen, saa svarer vi med amerikanske, kinesiske eller Japanske Kanoner.*)

Tvetydig Benyttelse af den juridiske Ret.

Vi maa sikre os alle de Vaaben, som vore Modstandere kan tænkes at ville benytte sig af imod os. Vi maa finde de mest spidsfindige Udtryk i Evropas juridiske Ordbøger for at retfærdiggøre kommende Resolutioner, som kunde synes i høj Grad vovede eller uretfærdige. Men saadanne Resolutioner maa affattes saaledes, at de ser ud til at være de højeste moralske Regler af juridisk Karakter.

Jødebestyrelsens Medarbejdere.

Vor Bestyrelse bør omgive sig med alle Civilisationens Kræfter, blandt hvilke den kommer til at færdes. Den be-

*) Den almindelige Verdenskrig er allerede begyndt, de japanske Kanoners Torden har vi allerede hørt, Amerikas Hjælp med Penge og Portsmouth-Freden har vi set. - Endnu har vi ikke set aaben, enig Handling af Amerika, Kina og Japan; men af forskellige Symptomer kunde man eventuelt tænke paa en saadan Koalition.

Jeg beder Læseren lægge Mærke til, at Protokollerne var i mit Eje før den japanske Krig. Nilus.

nytter sig af Journalister, praktiske Jurister, Administratorer, Diplomater og endelig af vore egne Folk, som har faaet den allerbedste Uddannelse i vore Special-Skoler.

Special-Skoler og en højeste Dannelsesanstalt.

De Mennesker, som har faaet den allerbedste Uddannelse i de jødiske Special-Skoler, skal vide Besked med alle Hemmeligheder i det sociale Liv, de skal kunne tale alle Sprog, der er sammenstillede med politiske Bogstaver og Ord, de skal være fortrolige med alle den menneskelige Naturs Vrangsider, kende alle den menneskelige Naturs svage Strenge for at kunne spille paa dem. Disse Strenge ere: - De Kristnes Forstandsretning, deres Hensigter (Intentioner), Mangler, Laster og Egenskaber, og Forskellen mellem Klasser og Stænder. Det er selvfølgeligt; at de af mig omtalte geniale Medarbejdere i vor Bestyrelse ikke skal udvælges iblandt de Kristne. Disse er nemlig vante til at opfylde deres administrative Arbejde uden at tænke paa, hvad der dermed bør opnaas, og uden at tænke paa, hvortil det er nødvendigt. - De kristne Administratorer underskriver Papirer uden at læse dem, og tjener for Vindings Skyld eller af Æreslyst.

Økonomer og Millionærer.

Vi vil omgive vor Bestyrelse med en hel Hær af Økonomer. Dette er Grunden til, at den økonomiske Videnskab udgør det vigtigste Undervisningsfag for Jøderne. Vi vil samle en hel Plejade af Bankiers, Industrimænd, Kapitalister og hovedsagelig Millionærer, fordi alt i Virkeligheden vil blive afgjort med Tal.

For en Tid - mens det endnu er farligt at betro de ansvarsfulde Poster i vore Riger til vore Brødre - maa vi give dem til Personer, hvis forbigangne Liv og Karakter er saaledes, at der mellem dem og Folket findes en Kløft. - Personer, som i Tilfælde af Ulydighed mod vore Forskrifter, kunde vente enten Dom eller Landflygtighed - dette ordner vi naturligvis, for at de skal forsvare vore Interesser til deres sidste Aandedrag.

Tilpasning af Jødeforbundets Principper ved Folkenes Genopdragelse.

Da det bliver Eder, der skal tilpasse vore Principper, vil jeg bede Eder om at have Opmærksomheden henvendt paa Folkekarakteren i det Land, hvor I lever og virker. - En almen, ensartet Tilpasning af Forbundets Principper, inden Folket er genopdraget efter vort System, vil ikke kunne vinde Fremgang. Men hvis I vil gaa forsigtigt frem ved denne Tilpasning, saa skal I faa at se, at der ikke en Gang vil gaa ti Aar, inden selv den mest faste Karakter er forandret, og vi vil kunne føje et nyt Folk til dem, der allerede har underkastet sig os.

Ordene i vort i Virkeligheden liberale Forbunds Parole er: Frihed, Lighed og Broderskab.

Naar vi er blevet de herskende, vil vi ombytte dem med andre Ord - ikke en Parole, men kun en Idé: "Friheds Ret, Ligheds Skyldighed og Broderskabs Idéal", siger vi og tager Tyren ved Hornene. I Virkeligheden har vi allerede udslettet enhver Regering, endskønt der i Følge Loven endnu findes mange. Hvis i Øjeblikket nogen Stat Protesterer imod os, saa er det kun for et Syns Skyld og efter vore egne Forholdsregler og Forgodtbefindende, fordi vi behøver deres Jødehad for at beherske vore lavere Brødre. Jeg behøver jo ikke at forklare dette nærmere, da det allerede flere Gange har været Genstand for vore Forhandlinger.

Forbundets Diktatur.

I Virkelighedien findes der ingen Hindringer for os. Vor Overregering virker under saadanne ekstra lovlige Forhold, som man almindeligvis plejer at benævne med det energiske og stærke Udtryk Diktatur. Jeg kan med rolig Samvittighed vove at paastaa, at vi Øjeblikket er Lovgivere, vi fælder Dom og bringer den til Udførelse, vi straffer og benaader. Vi regerer med en kraftig Vilje, fordi vi i vore Hænder har Ruinerne af et fordums stærkt Parti, der nu er kuet af os. Vi har det i vor Magt at anvende de Kristnes tøjlesløse Ærgerrighed, brændende Trøst efter skaanselsløs Hævn og ondskabsfuldt Had.

Rædselsherredømmet! Hvem tjener Jøderne?

Der udgaar fra os et altomfattende Rædselsherredømme, og Folk af alle mulige Anskuelser tjener os: Genoprettere af Kongedømmerne, Folkeførere, Socialister, Kommunister og allehaande Utopister;*) vi har sat dem alle i Arbejde, og vore Arbejdsøg undergraver hver i sin By de sidste Rester af den kristne Magt og søger at omstyrte al fast Orden. Alle Lande er forpinte af denne vor Virksomhed: de maner til Ro, og de er rede til at opofre alt for Fredens Skyld. Men vi giver dem ikke Fred, førend de har anerkendt vort internationale Overherredømme aabent og underdanigt.

Folkene har højlydt paatalt Nødvendigheden af at løse det sociale Spørgsmaal ved internationale Overenskomster. Men Splittelsen i Partier har indleveret dem alle [* For Ruslands Vedkommende Lenin. Overs. Anm.] i vore Hænder, fordi man for at føre en Klassekamp maa have Guld, og Guldet er i vore Hænder.

Adskillelsen mellem de "Seende" og de Blinde i de kristne Riger.

Vi kunde maaske komme til at frygte for en Sammenslutning mellem den blinde Folkehob og de seende kristne Regeringer, men vi har taget alle Forholdsregler mod en saadan Mulighed: Vi har rejst en Mur mellem de forskellige Partier ved at gøre dem bange for hinanden. I Kraft af denne Forskrækkelse, denne Frygt for de Konservative og Venstre, vil det blinde Arbejderparti være vor Støtte, og vi, vi alene, bliver Arbejdernes Ledere, og naturligvis bruger vi dem som vore Soldater (vor røde Armé).

Forbund mellem Magten og Massen.

For at den Blindes (Arbejderens) Haand ikke skal slippe fri for vort ledende Tag, maa vi fra Tid til anden sætte os i den nærmeste Forbindelse med den blinde Masse, selv om vi ikke gør det personligt, saa gennem vore nærmeste Brødre.

Naar vi er blevet en anerkendt Magt, vil vi personlig tale til Folket paa Torvene, og vi vil da i alle politiske Spørgsmaal lede det i den Retning, som er nødvendig for os.

Det vanskeligste for os bliver at kontrollere det, der meddeles Folket i Landbyskolerne. - Og det, som Regeringens udsendte Mænd eller selv Kongen siger, kan ikke holdes skjult for hele Folket; det spredes hurtigt i Folket fra Mund til Mund.

Den liberale Godmodighed.

Da vi ikke før Tiden vil ødelægge de kristne Institutioner, har vi berørt dem med varsom Haand, og i denne vor Haand forenet den mekaniske Fjeders Endepunkter - Disse Drivfjedre befandt sig i en streng, men retfærdig Orden. Men vi har ombyttet denne Orden med en liberal, uordentlig Vilkaarlighed.

V i bemægtiger os Undervisning og Opdragelse.

Vi har omtalt Lovkyndigheden, Valgloven, Pressen den Personlige Frihed; men hovedsagelig som et Grundlag for Folkets Dannelse og Opdragelse til en fri Tilværelse.

Vi har narret, vildledt og demoraliseret Kristen-Ungdommen ved med Vidende og Vilje at opdrage den i falske Principper og Teorier.

Fortolkning af Lovene.

Vi har - udenom de eksisterende Love og uden at forandre dem i det væsentlige, men kun ved at forvrænge dem med modsigende "Fortolkninger" - skabt noget ganske kolossalt, hvad Resultatet angaar. Disse Resultater viste sig i Begyndelsen ved en Maskering af Lovene, og senere skjulte vi deres Mening for Regeringens Blik ved det umulige i at kunne klare en saa indviklet Lovgivning.

Teorien om Samvtttighedsdomstole.

I vil maaske svare mig, at man vil rejse sig imod os med Vaaben i Haand, hvis man for tidligt faar Øjnene aabnede; men det vil vi i Evropa møde med en saa rædselsvækkende Manøvre, at selv de modigste Sind vil komme til at skælve. Til den Tid vil nemlig de underjordiske Jernbaner*) under alle Hovedstæder være fuldførte, og

*) I Ruslands Hovedstæder er saadanne Jernbaner endnu ikke byggede; men der er allerede flere Gange af den internationale Komite gjort Forsøg paa at faa dem byggede i Petersburg og Moskva disse vil herfra blive sprængte i Luften med samt alle Landets Institutioner og Dokumenter

Det synlige i Politiken.

Jeg begynder i Dag med at gentage det, jeg før har sagt, og beder Eder at lægge Eder dette paa Sinde, at Regeringerne og Folkene i Politik lader sig nøje med det som man viser dem. Ja - og da det at more sig for deres Repræsentanter er Hovedsagen, naar skulde de saa faa Tid til at gennemtænke Sagernes indre Mening? At vide Besked med dette er af største Værdi for vor Politik.

Idet vi giver os til at bedømme Magtens Fordeling, ser vi, at det frie Ord, Pressen, Religionen, Forsamlingsfriheden, Ligheden overfor Lovene, Ejendomsrettens Ukrænkelighed, Boligerne, Skatterne (Idéen om den usynlige Skat) og Lovens tilbagevirkende Kraft hjælper os. Alle disse Spørgsmaal er af den Beskaffenhed, at de aldrig overfor Folket burde diskuteres aabent og utilsløret. Man bør derfor ikke opregne dem i de Tilfælde, hvor det kan synes nødvendigt at berøre dem; men uden. nogen detaljeret Forklaring fremsætte, at de moderne Retsprincipper anerkendes af os. Fordelen ved denne forsætlige Fortielse bestaar deri, at en Teori, som ikke nævnes, giver os Handlingsfrihed til ubemærket at udelukke det ene eller det andet Punkt heraf. Opregnes de derimod, bliver de, som allerede nævnt, alle udleverede.

Skurkagtighedens Genialitet.

Folket nærer en særlig Beundring og Højagtelse for de politiske Kraft-Genier, og til alle deres Voldsgerninger bemærkes blot: "Selvfølgelig er det slyngelagtigt; men et genialt, et storartet uforskammet og vel udført Kunststykke!"

Vi regner med, at vi kan sætte alle Nationer i Arbejde med at opføre den nye, grundmurede politiske Bygning, vi har planlagt. Vi bør derfor først og fremmest skaffe os og forvisse os om den rastløse Aands Djærvhed og Kraft, som vore Agenter skal benytte sig af til at nedbryde alle Hindringer paa vor Vej.

Hvad lover Jødeforbundets Statsomvæltning?

Naar vi er rede til at udføre vor Statsomvæltning, vil vi sige til Folkene: "Alt er gaaet galt! Alle er udpinte! Vi vil fjerne Aarsagerne til Eders Elendighed: Nationalitet, Grænser og forskellige Møntsystemer. Selvfølgelig har I Ret til at kritisere os; men kan Jeres Kritik blive retfærdig, inden I har prøver det, som vi vil give Jer?" - - De vil da hæve os til Skyerne og bære os paa Hænder i en enstemmig haabefuld Henrykkelse og Tiltro.

Vi har gjort Stemmeretten til et Redskab til Brug ved vor egen Ophøjelse, idet vi har vænnet selv den Dummeste blandt Almuen til at bruge den ved Sammenkomster og Overenskomster. Denne Stemmeret gør os sin Tjenerpligt og spiller sin Rolle for sidste Gang ved enstemmigt at udtale Ønsket om, at lære os nærmere at kende, inden Folket udtaler sin Dom over os.

Almindelig Stemmeret.

Vi bør derfor give alle Stemmeret uden Censur eller Klasseadskillelse - for at fastslaa Flertallets Herredømme. - Dette kan man nemlig ikke vente, at de intelligente Klasser vil gaa med til.

Selvvurdering.

Ved paa denne Maade at have vænnet alle til Selvvurdering nedbryder vi Betydningen af Kristen-Familierne og deres Værdi som Opdragelsesmiddel, idet vi gør det umuligt for de fremragende Begavelser at udmærke sig. Og Folkemasserne, som er ledet af os, vil hverken tillade en saadan at komme frem - ja, ikke en Gang at udtale sig. Masserne er vante til kun at lystre os, der betaler dem for Lydighed og Opmærksomhed. Vi skaber herved en blind Magt, der aldrig er i Stand til at røre sig, uden at være ført af vore Agenter, dem, som vi har givet Massen i Stedet for deres egne Førere.
[Billeder med teksterne: 1) Jøden ALBERT KUHN (Bela Kuhn) taler - 2) Jøden, Folkekommissæren JOSEF POGANI, Hovedophavsmanden til Mordet på Grev Tisza. - 3) Jøden SAMUELLY, går til Sovjet-Session - 4) Jøden OTTO CORVIN, Chef for det røde politiske Parti i Buda-Pest. - 5) Jøden ARPAD KEREKES COHN, Samuellys Overbøddel. - 6) Jøden GARIEL SCHÖN, en af Hovedanklagerne i Terroristprocessen.]

Forbundets Ledere.

Folket vil underkaste sig dette Regimente, fordi det ved, at Arbejdsfortjeneste, Almisser og Adgangen til alle mulige Goder vil komme til at bero paa disse Ledere.

Forbundets geniale Ledere.

Regeringsplanen bør udgaa fuldt færdig af ét Hoved, fordi det blev umuligt at fuldende den, hvis den skulde sønderdeles i Smaastumper i et Utal af Hjerner. Det kan derfor tillades os at kende Planen, men ikke at kritisere den. Fordi en Kritik vilde rokke den geniale Sammenhæng mellem dens enkelte Dele og svække den praktiske Styrke af hver Enkeltheds hemmelige Betydning. Hvis et saadant Arbejde skulde kritiseres og forandres ved et flerstemmigt Omvalg, vilde det faa paa sig et Stempel af alle de Hjerners Misforstaaelser, som ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i Tankernes dybe Sammenhæng. For os er det nødvendigt, at vore planer er virkningsfulde og formaalstjenligt udtænkte. Vi bør derfor ikke lade vore Lederes geniale Arbejde blive plukket i Stykker af Massen, ikke en Gang af en sluttet Kreds.

Disse Planer skal - indtil videre - ikke vende op og ned paa de nuværende Samfundsinstitutioner. De skal kun omlægge deres Økonomi og følgelig hele Sammensætningen af' deres Virksomhed, saaledes at disse drejes ind paa den af os i vore Planer afstukne Vej.

Samfundsinstitutionerne og deres Virksomhed.

I alle Lande eksisterer omtrent Et og det samme - under forskellige Navne: Repræsentation, Ministerier, Rigsdag, Rigsraad, lovgivende og udøvende Magt. Overfor Eder er det overflødigt at forklare alle disse Institutioners indbyrdes Forhold, de er Eder velbekendte. Men læg Mærke til, at enhver af disse Institutioner er et Udtryk for en eller anden vigtig Regeringsvirksomhed. Jeg beder Eder her lægge Mærke til, at Ordet vigtig ikke henviser til Institutionen men til dens Virksomhed. Institutionerne har fordelt alle Regeringsvirksomhederne imellem sig, den administrerende (forvaltende), den lovgivende og den udførende; derfor virker de i Statslegemet som Organerne i det menneskelige Legeme. Hvis vi beskadiger en Del af Statslegemet, saa bliver Staten - ligesom det menneskelige Legeme - sygt og - - dør.

Liberalismens Gift.

Da vi derfor indpodede Liberalismens (Frisindets) Gift i Staternes politiske Bygning, fik disse en dødelig Sygdom - Blodforgiftning. - Der er nu kun tilbage at afvente Afslutningen paa deres Dødskamp.

Forfatningen - en Skole for Partistridigheder.
Den republikanske Periode. Præsidenterne - Forbundets Kreaturer.

I Stedet for Selvherskermagterne som hidtil havde reddet de Kristne, opstod de frie Forfatninger med Liberalismen som Moder. Og Forfatningerne er - hvad der er Jer velbekendt - ikke andet end en Kampplads for Partistrid, Tvedragt, Kævl, Meningsforskel og frugtesløs Partiagitation og Partihensyn, kort sagt en Samlingsplads for alt det, der gør Regeringsvirksomheden frugtesløs. Rigsdagen har, ligesaavel som Pressen, dømt Kongerne til Uvirksomhed og Svaghed og derved gjort dem unødvendige og overflødige, hvorfor de ogsaa allerede er styrtede i mange Lande.

Derved blev Republikkens Indførsel mulig, og vi har byttet Kongerne med en Karrikaturregering - med Præsidenten - tagen ud af Folkehoben, ud af vore Slavers, vore Kreaturers Midte. Heri laa Spiren til den Mine, der af os er lagt under Kristen-Folket, eller rettere: Kristen-Folkene.

Præsidentens Ansvarlighed.

I den nærmeste Fremtid vil vi bestemme Præsidentens Ansvarlighed.

Vi vil da ingenlunde genere os for at gennemføre det, som vort upersonlige Kreatur kommer til at bære Ansvaret for.

Hvad rører det os, om de, der stræber efter den højeste Magt, er uskikkede dertil, om der opstaar Forvirring, fordi man ikke kan finde Præsidenter og kaotiske (sammenrodede) Forhold, som i Bund og Grund opløser Riget?

",Panama", - Rigsdagen og Præsidentens (Statsministerens) Opgave.

For at kunne gennemføre denne vor Plan vil vi understøtte Valg af saadanne Præsidenter, som i deres forbigangne Liv har en mørk, men ikke kendt Plet, - et "Panama". De vil, af Frygt for at blive afslørede, og paa Grund af det Magtbegær, som altid griber dem, der har faaet Magt, blive paalidelige Udøvere af vore Befalinger. Og de vil anstrenge sig for at beholde deres Forrettigheder og den Anseelse, der er forenet med Præsidentværdigheden. Rigsdagen vil komme til at vælge, beskytte og forsvare Præsidenterne; men vi vil fratage Rigsdagen Retten til at foreslaa nye Love; thi denne Rettighed kan vi kun give til en ansvarlig Præsident, der er som en Marionetdukke i vore Hænder. Naturligvis bliver saa Præsidentens Magt en Skive for alle Slags Angreb. Men som Selvforsvar giver vi ham Ret til at henvende sig direkte til Folket og dets Afgørelse, altsaa til vore blinde Tjenere, Massens Flertal med Forbigaaelse af dets Repræsentanter. Uafhængigt heraf giver vi Præsidenten Ret til at erklære Krig. Denne sidste Ret vil vi begrunde som følger: "Præsidenten bør, som højeste Chef for Landets samlede Hær, have denne Ret til sin Raadighed, for i paakommende nødvendige Tilfælde at kunne forsvare den nye republikanske Forfatning, hvis Bevarelse paaligger ham, som ansvarlig Repræsentant for Forfatningen."

Forbundet - lovgivende Magt.

Det er klart, at Nøglen til Helligdommen paa denne Maade er i vor Besiddelse, og at ingen anden end vi vil kunne lede den lovgivende Myndighed.

En ny republikansk Forfatning.

Vi vil desuden ved Indførelsen af den nye republikanske Forfatning fratage Rigsdagen (Deputeretkammeret) Retten til Interpellation om Regeringsforholdsregler. Vi gør det under Paaskud af det nødvendige i at bevare de politiske Hemmeligheder, og vil vi desforuden i den nye Forfatning indskrænke Rigsdagsmedlemmernes Antal til et Minimum (lille Faatal). Derved indskrænker vi tillige de politiske Lidenskaber og Interesserne for Politik. Men hvis disse mod Forventning flammer op ogsaa blandt dette Minimum, saa gør vi kort Proces med den og vender os igennem Opraab til det samlede Folks Flertal.

Præsidenten skal ogsaa have Ret til at udnævne Formand og Viceformand i Tingene. Vi vil forkorte de lange Rigsdagssamlinger til nogle faa Maaneder. Desuden Skal Præsidenten, som højeste Chef for den udøvende Magt, have Ret til at sammenkalde og opløse Rigsdagen og - i Tilfælde af Opløsning til efter Forgodtbefindende at bestemme Tiden fer dens Samling. Men for at Følgerne af alle disse i sig selv ulovlige Handlinger ikke skal besvære den af os udnævnte Præsidents Ansvarsfølelse, vil vi forlede Ministre og andre af Præsidentens højere administrative Embedsmænd til at omgaa hans Forholdsregler med deres egne, saaledes at de bliver ansvarlige i Stedet for ham. Udførelsen af denne Opgave overgiver vi til Rigsdagen, Rigsraadet eller Ministerraadet, men ikke til private Personer.

Præsidenten skal - efter vort Diktat - fortolke Aanden i de gældende Love, der altid kan fortolkes paa forskellig Maade; ved Siden her af, skal han annullere dem, naar han af os bliver gjort opmærksom paa Nødvendigheden heraf. Tillige skal han have Ret til at foreslaa midlertidige Love, ja endog Forandring i Regeringens forretningsmæssige Arbejdsorden, idet han motiverer saavel det ene som det andet med, at Landets højeste Vel fordrer det.

Overgangen til Jødeforbundets "Selvherskervælde".

Ved saadanne Midler vil det lidt efter lidt, Skridt for Skridt lykkes os at tilintetgøre alt det, som vi ved Begyndelsen af vor Regering var nødt til at indføre i Regeringsforfatningerne, for at vi umærkeligt kan være naaet til en Ophævelse af al Forfatning, naar Tiden er inde til at erstatte enhver Regering med vort Selvherskervælde.

Stunden til "Verdensherskeren"s Kaaring.

Kaaringen af vor Selvhersker kan indtræffe førend ophævelsen af Forfatningen. Stunden til denne Kaaring er inde, naar Folkene, som er forpinte af indre Uroligheder og de Styrendes - af os fremkaldte - Uduelighed, raaber: "Bort med dem og lad os faa en Verdenshersker, som forener os alle og tilintetgør Aarsagerne til vore Stridigheder - Nationalitetsgrænser, Religionerne, Regeringernes Mellemværende, - samt giver os den Fred og Ro, som vor Regering og Rigsdagsmænd ikke kunde hjælpe os til."

Indpodning af Sygdomme og andre af Jødeforbundets Rænker.

I vide jo, at det - forat Folkene i sin Helhed skal udtale saadanne Ønsker - er nødvendigt i alle Lande til Stadighed at ophidse Regeringerne og Folkene og saaledes udtrætte alle ved Uenighed, Fjendskab, Stridigheder, Had, ja endog Martyrskab, Sult, Indpodning af Sygdomme, Nød og al mulig Elendighed. Dette forat de Kristne skal se den eneste Udvej til Redning i vort Penge- og fuldstændige Herrevælde.

Hvis vi giver Folkene Pusterum, saa vil det ønskede Øjeblik sandsynligvis aldrig indtræde.